23948sdkhjf

Container-produktion kører videre

Scanvo vil fortsætte produktionen af hårdføre Hardox-containere.

Storm og Co. Produktion i Faaborg er under afvikling, og i den forbindelse har Scanvo Trucks Danmark købt firmaets hjemmeside og telefonnummer.

Hensigten er at videreføre Storms produktion af specialbyggede hårdføre containere i højtryksstål.

- Storm er et godt brand, og vi har vurderet, at der er et marked. Vi vil sælge og markedsføre containerne, og så vil vi få dem produceret andetsteds. Vi har valgt LJ Industri i Nyborg som strategisk partner. De kan producere containerne i samme kvalitet som Storm, fortæller Remi Nikolajsen, direktør for Scanvo Trucks Danmark i Silkeborg.

LJ Industri har i forbindelse med den ny produktion købt en 6 meter lang 400 tons kantpresser. Den vil kunne bukke stålplader i hele længder, hvilket vil optimere fremstillingen.

LJ Industri arbejder blandt andet med opbygning af hydraulik, og med renovering og reparation af lastbiler og entreprenørmaskiner.

Storm og Co. Produktion har haft hjemsted i Faaborg. Indehaveren af firmaet, Jens Pinne Storm, døde i efteråret, og produktionen på stedet er afviklet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422