23948sdkhjf

Storordre til Fasterholt Maskinfabrik

Den midtjyske virksomhed har landet en ordre på 160 vandingsmaskiner. Det skriver Herning Folkeblad.

Maskinerne skal leveres til Honduras, hvor det spanske selskab Dominion står for et projekt, der skal effektivisere landets landbrugssektor.

- Det er jo ikke de største maskiner, men når man skal producere så mange af dem, skal der alligevel noget til. Derfor allierede vi os allerede tidligt i processen med underleverandører, siger direktør Peter Flø Pedersen til Herning Folkeblad.

Derudover har Fasterholt Maskinfabrik selv udvidet med et aftenhold for at kunne levere de mange vandingsmaskiner.

En medarbejder hos maskinfabrikken rejser desuden til Honduras for at undervise en lokal maskinhandler i, hvordan maskinerne skal bruges og serviceres.

Originalartikel: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/736e7bf0-e6f1-4a32-b0bd-b7762d476779/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109