23948sdkhjf

Force Technology åbner Nordens største anlæg til 3D-metalprint

Force Technology åbner den 27. februar et anlæg til storskala 3D-metalprint.

Produktionsanlægget er en udbygning af Force Technologys eksisterende faciliteter på Lindø og skal skabe et unikt miljø for danske virksomheder og videninstitutioner, der ønsker at printe og reproducere store metalemner.

Danske virksomheder har de seneste år taget 3D-print til sig. I starten printede man mindre dele i plast, dernæst i metal – og nu efterspørger virksomheder at have mulighed for at printe, producere og få kvalitetskontrolleret emner i storskala under hensyntagen til omkostninger og ressourceforbrug.

- Force Technology har på baggrund af 30 års materialeerfaring specialiseret sig i additive manufacturing via 3D laser cladding af metaller, hvor metal påføres lagvis, fortæller afdelingschef Peter Tommy Nielsen i Force Technology, i en pressemeddelelse.

- Laserteknologien i vores nye center giver industrien mulighed for at integrere additive manufacturing i deres produktionssystemer og i fremstilling af komponenter i storskala fremfor i centimeter-skala, tilføjer han.

Åbningen finder sted 27. februar klokken 10.00 på Lindø. På dagen vil der være åbningstaler og demonstration af de nye faciliteter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097