23948sdkhjf

Værktøjsstyring rammer plet

Zoller-anlæg er med til at sikre effektiv, stabil CNC-produktion og hurtig omstilling hos Idé-Pro Skive

Skive-virksomheden Idé-Pro Skive udvikler og bearbejder prototyper. Desuden fremstiller virksomheden mindre serier i aluminium, magnesium og zink, samt plast og EPS. Det er Ide-Pros erklærede ambition at være førende underleverandør af høj-kvalitets prototyper til virksomheder i ind- og udland.

Den ambition stiller høje krav til Idé-Pros omstillingsevne, kvalitetsniveau og omkostningsmæssige konkurrencekraft, og det er baggrunden for, at Idé-Pro har valgt at investere i værktøjsløsningen Zoller Venturion 450 Pilot 3.0 CNC.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Hos Idé-Pro er rapid development, rapid deployment, hurtig omstilling af avancerede værktøjer, leveringshastighed og vitale elementer i værdiskabelsen. Virksomheden investerer løbende i avanceret udstyr, så korrekt opspænding, effektiv kontrol, og aktive spindeltimer på CNC-maskinerne sikres.

Scanner og lagrer
En af de store fordele ved Zoller Venturion 450 Pilot 3.0 CNC er ifølge forhandleren KJV, at den scanner og lagrer data om værktøjerne. Det garanterer en altid hurtig og sikker opsætning. Hvis værktøjet ikke overholder de forhåndsdefinerede dimensioner, kan målingen simpelthen ikke færdiggøres. I så fald sendes en melding til operatøren, som skal korrigere, før værktøjet kan anvendes.

- Vi anser løbende produktivitetsinvesteringer i nye værktøjer og ny teknologi for selve nøglen til vores fortsatte vækst. Det er det, der gør os i stand til at producere til konkurrencedygtige priser. Men vi investerer kun i nyt værktøj og nyt produktionsudstyr, hvis vi har en klar opfattelse af, at vi kan drage fordel af det hurtigst muligt og hvis vi kan anvende det mest muligt, siger afdelingsleder Mikael Poulsen, Ide-Pro Skive.

Det har Mikael Poulsen ikke fortrudt, og i dag indgår Zoller’en i Idé-Pros bearbejdningsafdeling sammen med CNC-bearbejdningscentrene.

"Vi undgår fejl"
Datalagringen opnås via Zoller’ens indbyggede chipløsning, der lagrer alle informationer fra forindstillingsmaskinen. Dataene overføres derpå til styringen på bearbejdningsmaskinen: oplysninger om værktøj, Z- & X-mål, samt radius og standtid. Når værktøjet dokkes i værktøjsmagasinet, er der sikkerhed for, at den arbejder ud fra de helt korrekte oplysninger.

- I dag undgår vi fejl, der kan være forbundet med manuelle processer i forbindelse med opsætning og kontrol. Fordi Zoller’en rummer en chiplæser, registreres de enkelte data i chiplæseren i magasinet. Dermed garderer vi os mod dyre fejl, der er knyttet til manuel indtastning af data, siger Mikael Poulsen.

I samråd med KJV
Før investeringen i en Zoller var Mikael Poulsen i dialog med KJV’s værktøjsekspert Hans Jørgen Piepgräss, og Mikael Poulsen er ikke i tvivl om, at forventingerne er blevet indfriet.

Han vurderer, at Zoller Venturion 450 Pilot 3.0 CNC har reduceret Ide-Pros omstillingstid med mindst 20 pct. Mikael Poulsen betragter derfor købet af Zoller’en som en optimal løsning, der sikrer sikker forindstilling og måling af spåntagende bearbejdningsværktøjer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406