23948sdkhjf

Palomat har lært robotsprog

Ny Palomat kan tale sammen med Mir-robotter og udgør tilsammen en fuldautomatisk løsning til pallehåndtering

Palomat har udviklet et nyt pallemagasin, som automatisk kan samarbejde med en Mir-transportrobot.

Firmaet kalder nyskabelsen for Palomat AMR. Det ny pallemagasin bliver præsenteret på den store tyske logistikmesse LogiMAT i Stuttgart 10.-12. marts.

Palomat AMR har lært robotsprog, og den kommunikerer trådløst med Mir-robotten. Palomaten fungerer som pallebuffer og dockingstation. Sammen med en Mir-robot kan den sørge for at hente og aflevere alle de paller, der skal til i en produktion.

Den sikrer ifølge Palomat et stærkt flow i logistikkæden, fordi der med mobile robotter altid kan stables eller afhentes tomme paller i automaten. Den sørger for, at der løbende bliver ryddet op på produktionsarealer.

Palomat AMR fungerer sammen med MiR500- og MiR1000-robotterne og håndterer tomme paller på et fabriksgulv. Ifølge Palomat har markedet ønsket sådan en løsning.

- Vi lyttede til markedet og valgte i 2019 at indlede et samarbejde med Mobile Industrial Robots. Så nu kan vi tilbyde Mirs forhandlere en løsning til fuldautomatisering af pallehåndtering. Det giver mening i en industri med flaskehalsproblemer, siger Majbritt Svane, area manager hos Palomat.

Det ny produkt sælges såvel hos Palomats forhandlere som på Mirs online platform MiRGo.

Løsningen kan frigøre manuelle ressourcer, og den fjerner også truckkørsel.

Palomat AMR har plads til 15 paller.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11