23948sdkhjf

Det sker: Pladeformning og 3D-måleteknik

Specialister fra metalindustrien og eksperter i optisk måleteknik samles til konferencen ”Pladeformning og 3D måleteknik 2020”.

Ved konferencen vil målevirksomheden Zebicon demonstrere, hvordan materiale, værktøj, emner og processer kan optimeres med hurtig og præcis kvalitetskontrol.

Konferencen er et endags arrangement og er gratis at deltage i.

Effektivisering med optisk 3D måleteknik
I fremstillingen af metalprodukter understøtter og effektiviserer 3D måleteknik en række områder; fra bestemmelse af materialeegenskaber, til værktøjsfremstilling og kontrol af serieproduktion.

Ved konferencen vil brugere af GOM-måleudstyr præsentere deres personlige erfaringer med udstyret og teknologiens styrker inden for kvalitetssikring og identificering af potentielle effektiviseringer.

Derudover skal konferencen skabe rammerne for en industriel mødeplatform, hvor deltagere fra metalindustrien har rig mulighed for at netværke og diskutere individuelle spørgsmål med eksperter. Konferencen er spækket med præsentationer fra både eksperter og brugere, som giver en introduktion til 3D-digitalisering til kvalitetskontrol og mere avancerede softwarefunktionaliteter. Derudover vil deltagerne i faglige workshops få demonstreret praktisk anvendelse, som for eksempel brugen af optiske målesystemer til værktøjsfremstilling og trendanalyse.

Praktisk info
Pladeformning og 3D måleteknik 2020 er en del af en global eventserie, arrangeret af metrologispecialisten GOM med hovedsæde i Tyskland.

I Danmark afholdes konferencen den 11. juni kl. 10.00-15.00 hos den lokale distributør, Zebicon, i Billund. Arrangementet henvender sig til både eksperter fra produktion og kvalitetssikring, såvel som designingeniører og værktøjsmagere.

Arrangementet er gratis, men kræver registrering via hjemmesiden gom.com/knowledge-day/dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081