23948sdkhjf

Succes med svejsecobot: Udvider med ny produktionslinje

Siden 2016 har svejsekoncernen Migatronic solgt over 200 CoWelder-svejserobotter til jern- og maskinvirksomheder i ind- og udland.

På baggrund af den stigende efterspørgsel udvider Migatronic nu med en ny produktionslinje, der udelukkende skal producere og udvikle robotløsningen.

- Den store efterspørgsel efter CoWelder og vores knowhow har bevirket, at vi har valgt at opføre en ny produktionslinje kun til CoWelder-produktion og -udvikling. Dette gør, at vi kan blive endnu mere specialiserede og fokuserede på at udvikle de løsninger, der efterspørges i industrien, udtaler administrerende direktør hos datterselskabet Migatronic Automation, Christian Bols, i en pressemeddelelse.

Ifølge ham skyldes den store efterspørgsel, at selv mindre produktionsvirksomheder er begyndt at kaste sig over automatiserede løsninger:

- Der har i flere år været talt meget om robotter og Industri 4.0, men for mange små og mellemstore produktionsvirksomheder er det begreber, som er svære at forholde sig til. Det har i lang tid afholdt dem fra at hoppe med på den teknologiske udvikling, siger Christian Bols, og fortsætter:

- Flere små og mellemstore virksomheder er dog begyndt at kigge mod automationsløsninger, og i den forbindelse ser mange virksomheder robotter som et oplagt valg. 

Migatronic og Migatronic Automation har leveret automatiserede svejseløsninger siden 1985.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079