23948sdkhjf

Migatronic vil udvikle sig til højere vækst

Den nordjyske producent af svejsemaskiner omsatte i 2019 for 33,4,7 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 1,3 pct. Dermed holder man sig lige netop inden for forventningerne, som lød på en vækst på 1-3 pct.

- Der har været et mindre fald i afsætningen af manuelt svejseudstyr, hvorimod salget af standardiserede svejseautomatiseringsløsninger er vækstet med 50 pct. De avancerede kundetilpassede automatiseringsløsninger er på niveau med 2018, skriver Migatronic i sit årsregnskab.

Netop væksten i de standardiserede svejseautomatiseringsløsninger, som markedsføres under navnet CoWelder, har fået datterselskabet Migatronic Automation til at bygge en ny produktionslinje, som fuldt ud er dedikeret til produktionen af disse.

Siden CoWelderen blev lanceret i 2016 har Migatronic solgt mere end 200 styk.

Den beskedne stigning i den totale omsætning spejlede sig dog ikke ned på virksomhedens bundlinje.

Driftsresultatet, ebit, faldt med 2,4 mio. kr. til 14,7 mio. kr., mens overskuddet før skat faldt med 0,3 mio. kr. til 14,7 mio. kr. Sidstnævnte var dog også inden for forventningerne som lød på 14-16 mio. kr.

- Resultatet i 2019 er påvirket negativt af øgede omkostninger i salgsfunktionen samt fokusering i udviklingsfunktionen på teknologiprojekter, som er omkostningsført. Migatronic forventer en positiv effekt af disse dispositioner i fremtiden i både omsætning og resultat, skriver Migatronic i regnskabet.

I 2020 forventer Migatronic en omsætningsvækst på 5–10 pct. og et overskud før skat på 11 – 16 mio. kr.

- Det globale marked for manuelt svejseudstyr forventes ikke at stige væsentligt i 2020. Derimod forventes det, at efterspørgslen for både standardiserede og kundetilpassede automatiseringsløsninger fortsat vil være stigende og bidrage til vækst i Migatronic-koncernen. Dette ses som en generel trend i markedet, skriver Migatronic.

At overskuddet ikke forventes at følge med væksten op, skyldes ifølge regnskabet, at der atter investeres heftigt i udvikling.

- For at kunne imødekomme de fremtidige krav fra markedet og matche kundernes behov har Migatronic vedtaget en ny strategi, som blandt andet indebærer betydelig investering i produktudvikling i 2020 for at forstærke produktprogrammet yderligere. Generelt vil der komme en øget fokusering på at prioritere de tilgængelige ressourcer i organisationen, skriver Migatronic.

Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 334,7 330,4
Resultat af primær drift 14,7 17,1
Resultat før skat 14,7 15,0
Årets resultat 10,1 9,6
Balancesum 259,9 224,9
Egenkapital 145,7 137,9
Antal ansatte 290 289
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127