23948sdkhjf

- Vi arbejder færrest muligt ad gangen

Toftlund Maskinfabrik fordeler medarbejderne over dag, aften og nat, og mindsker dermed risikoen for smitte

Toftlund Maskinfabrik klarer coronakrisen ved at fordele de 30 medarbejdere, som normalt arbejder i dagtiden, ud over dags-, aften- og nathold.

- Det hjælper os til at holde medarbejderne mest muligt adskilt. På kontorerne sidder vi i forvejen på enkeltmandskontorer. Så det begrænser også smittefaren, siger direktør Henrik Clausen.

- Vi har aflyst alt, hvad der hedder eksterne besøg. Både besøg hos kunder og også besøg af kunder. Men hvis en kunde har et akut behov, så gør vi en undtagelse, og så finder vi ud af at løse problemet. Almindelige sælgerbesøg modtager vi ikke, siger Henrik Clausen.

Henrik Clausen er glad for, at det har kunnet lade sig gøre at fordele medarbejderne på forskellige tider af døgnet.

- Nogle har haft behov for at være hjemme for at passe deres børn. Så har det passet med, at vi kunne have færrest muligt på arbejde ad gangen, siger han.

Nok af opgaver
Toftlund Maskinfabrik har foreløbig nok at lave, så der har ikke været tale om at sende nogle af de 30 medarbejdere hjem.

- Vi kan godt mærke, at der er lidt mere stille, men vi har opgaver nok. Vi har både nogle opgaver med lang leveringstid og nogle opgaver med kort leveringstid. Vi har også fået flere nye forespørgsler inden for de sidste dage. Så her er noget aktivitet, siger Henrik Clausen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109