23948sdkhjf

Dal-bo skifter direktør: Reber sejlene i krisefarvand

Producenten af landbrugsmaskiner, Dal-bo, skifter ud på direktørposten. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Den tidligere administrerende direktør Carsten Abel nåede at stå i spidsen for virksomheden, der ligger i Vejle Ådal, siden oktober 2018. Afløseren er fundet internt og er CFO Carsten Jensen.

- Vi trækker i de håndtag, vi kan, og reber sejlene. Det indebærer blandt andet, at vi per d.d. skifter kaptajn. Carsten Abel er fratrådt, og CFO Carsten Jensen er blevet konstitueret som ny administrerende direktør, skriver Dal-bo på sin hjemmeside.

Stadig god aktivitet
Tromleproducenten med cirka 100 medarbejdere skriver videre, at corona-krisens første tid er lykkedes meget godt.

Der er stadig pæn aktivitet, der købes fortsat maskiner, og man kan stadig holde gang i produktionen og få varer fra leverandører og underleverandører. 

- Corona-krisen har som en storm vendt op og ned på verden. I Dalbo gør vi alt, hvad vi kan, for at opretholde leveringen af kvalitetsprodukter og yde den bedste service til vores forhandlere og landmænd, skriver Dal-bo på sin hjemmeside.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094