23948sdkhjf

100 ekstra milliarder skal sikre erhvervslivet

Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en aftale, der forlænger og udvider de eksisterende hjælpepakker under coronakrisen.

Hjælpepakkerne blev indført som en støtte til et hårdt ramt erhvervsliv, der under krisen har stået over for massive udfordringer.

I den nye aftale sikrer man ifølge Finansministeriet 100 ekstra milliarder kroner til at holde hånden under arbejdspladserne.

De nuværende hjælpepakker havde en udløbsdato den 9. juni. Men nu kan mange virksomheder altså for en stund ånde lettet op.

Læs et udpluk af tiltagene i den nye aftale her:

* Ordningen for kompensation for faste omkostninger forlænges med en måned til og med den 8. juli samt udvidede muligheder for at få kompensation.

* Det samme sker med kompensationsordningerne til selvstændige og freelancere. Hertil kommer en øget kompensationsgrad.

* Der bliver mulighed for at tage indbetalt moms som et rentefrit lån for små og mellemstore virksomheder samt af indbetalt lønsumsafgift til visse erhverv, herunder fysioterapeuter, tandlæger og taxavognmænd.

* Det skal undersøges, om der kan findes en løsning for personer, der har svært ved eller er utrygge over at møde fysisk på arbejde, fordi de er i en særlig risikogruppe for smitte med coronavirus.

* Et ekstraordinært løft af Innovationsfondens Innobooster-ordning i 2020.

* Suspendering af dagpengeancienniteten til og med den 30. juni.

* Der stilles som betingelse for kompensation, at virksomheder på tro og love skal erklære, at de ikke vil udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb for regnskabsårene 2020 og 2021.

Kilder: Finansministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094