23948sdkhjf

Se listen: Andre topchefer gør som Vestas-ledelsen og går ned i løn

Topledelsen i Vestas går 10 pct. ned i løn. Dermed følger vindmøllekæmpens ledelse i sporet på flere kollegaer, som i den seneste tid har givet afkald på større eller mindre lønsummer.

Redaktionen har herunder samlet et udsnit fra flere forskellige brancher. Input til listen modtages med tak på redaktionens mail.

Gorm’s
For at undgå fyringer har ledere og funktionæransatte hos pizzakæden Gorm's accepteret at gå 25 pct. ned i løn. 

Orbicon
Direktionens otte medlemmer går 25 pct. ned i løn, mens 30 ledende medarbejdere sættes 12 procent ned i løn. Diverse bonusser er også taget af bordet, og ingen af de 450 medarbejdere får den lønstigning på 2 pct., de havde udsigt til.

Niras
En gruppe på cirka 10 personer, fra senior vice president og opefter, er gået 15 pct. ned i løn året ud.

Big
Big arkitekter afskediger 26 ud af de i alt 304 medarbejdere i Danmark. Ud over opsigelserne har Big Arkitekter også valgt at sætte 25 medarbejdere og partnere ned i løn.

Tegnestuen Kullegaard
Ledelsen har indgået en aftale med alle 55 medarbejdere om, at de går 20 pct. ned i både tid og løn. Også ledelsen går ned i løn, men ikke tid.

Dentsu Aegis
Alle 550 medarbejdere 10 pct. ned i løn resten af året. Virksomheden rummer blandt andet mediebureauerne Carat og Vizeum og det digitale bureau Isobar.

CNH Industrial
Den midlertidige topchef i virksomheden, der blandt andet producerer New Holland-traktorer, Suzanne Heywood, vil kun tage imod halvdelen af sin løn i tre måneder, mens bestyrelsens aflønning er aflyst for resten af året. Den øvrige topledelse går i øvrigt 20 pct. ned i løn i tre måneder

Demant
Virksomhedens topchef, Søren Nielsen, og finansdirektør René Schneider har på eget initiativ taget en midlertidig lønnedgang på tocifrede procenttal i den lavere ende.

Tesla
Tesla skærer ned på sine amerikanske fabrikker på grund af coronakrisen, og derfor må mange af medarbejderne gå ned i løn med op til 30 pct., mens timelønnede er tvunget til at gå på orlov. Ledelsen og de højtlønnede er dem, der skal gå mest ned i løn. 

Edgemo
Alle 100 ansatte i århusianske Edgemo – som er leverandør af it-infrastruktur – går 10 pct. ned i løn i fire måneder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.688