23948sdkhjf

Stor interesse for Robotbrag

Mere end 45 udstillere har allerede meldt sig til årets Robotbrag i november

Sidste års succes for Robotbrag og Dira Business ser ud til at fortsætte. Der er allerede mere end 45 virksomheder, der har meldt sig Robotbrag 19. november i år i Odense.

Robotbrag holdes af Teknologisk Instituts Robotcenter og Dansk Robot Netværk (Dira) i fællesskab.

Sidste års Robotbrag var en kæmpe succes med 1.500 deltagere og 69 udstillere. Derfor bliver arrangementet i år udvidet.

Dagen før, onsdag den 18. november, holdes en international robotkonference, og fredag den 20. november vil være en lærlingsdag for landets uddannelser. Der vil altså være robotarrangementer i tre dage i træk.

Arrangørerne forventer mindst 600 elever og studerende til den nye læringsdag 20. november. Dagen er målrettet erhvervsskoler, erhvervsakademier, universiteter samt øvrige interesserede studieretninger fra hele landet.

Den internationale konference er kommet i stand efter forespørgsler fra flere udenlandske interessenter.

- Vi håber på at danne grobund for en masse nye innovative partnerskaber, der kan være med til at fremme robotindustrien, siger Kurt Nielsen, centerchef for Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense.

Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096