23948sdkhjf

Sådan fik underleverandør styr på forretningen

Hvor i forretningen tjener man penge, hvor gør man ikke? Det er et spørgsmål, som mange virksomheder stiller sig selv. Og svaret kan gives på et mere eller mindre oplyst grundlag.

Virksomheden NSM i Kolding, som er specialist i kompleks bearbejdning af rustfri stål, har gennemgået forretningen minutiøst og står nu med et langt mere solidt grundlag end tidligere. Samtidig har produktiviteten fået et ordentligt løft, mens kassationen er faldet.

Samlet har det vendt den økonomiske udvikling fra negativ til positiv.

- Analyserne er i virkeligheden halvandet år gamle og er nede på maskinniveau, på varenummerniveau, kalkuler og kassation. Vi vidste ikke rigtigt, hvor det gjorde ondt, siger fabrikschef Michael Berggreen, NSM.

- Vi kiggede ind i, at hvis vi fortsatte ud ad samme vej, så endte vi ved et fallitskilt.

Transparent over for kunder
Med dataanalyserne og daglige opfølgninger står den 50 medarbejder store virksomhed nu skarpere end nogensinde.

- Nu ved vi, hvad vi gør, og vi ved, hvorfor det går, som det gør, forklarer fabrikschefen.

Et væsentligt element er strategien om prissætning efter en cost plus-tilgang. Konceptet kan man i meget højere grad følge nu, fordi man har datagrundlaget med sig under armen.

Tidligere havde NSM både cashcows, men også emner, som man tabte penge på at producere og sælge, fordi prisudregningerne ikke var fyldestgørende.

- For os var det vigtigt at være fuldstændig transparente. For relativt vil et cashcow-emne altid tabe, når den bliver benchmarket i markedet, siger fabrikschefen.

Hårde forhandlinger
Tilgangen har skabt dønninger ned i kundebasen og har blandt andet skabt længerevarende prisforhandlinger med kunder.

- Vores opdateringer af datagrundlaget har vist os, hvor det er, at vi tjener penge, og hvor tjener vi ikke penge. Derfor har vi taget hårde forhandlinger, men vi har landet nogle gode aftaler for begge parter, siger administrerende direktør Lars Evald.

Han fortæller, at man samtidig har præsenteret kunderne for strategier om, hvordan prisudviklingen skal vende igen.

- Vi har brugt meget tid på at dyrke muligheder for at lave optimeringer sammen - blandt andet i vores logistik-setup og produktionsserier. Nogle steder har det været med så stor succes, at vi har kunnet eliminere nogle af de prisstigninger, som vi kom med som udgangspunkt, uddyber han.

Færre produktioner
Optimeringerne kan blandt andet findes ved at producere emner to gange i stedet for ti gange om året, hvilket optimerer på opstillinger i produktionen. En anden mulighed er lageraftaler.

- Her kan vi sikre, at varen ligger på hylden, hvilket betyder høj fleksibilitet og korte leadtimes, fortæller Lars Evald.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171