23948sdkhjf

Fællesskabet har styrket effektiviteten

Hos Hedema A/S har Covid-19 ført til et større fællesskab, treholdsskift og en større effektivitet, der vidner om den fleksibilitet, der er så særlig dansk og styrker konkurrencen internationalt.

Hos Hedema, der leverer metalarbejde til alle brancher og fungerer som totalleverandør, ser de fremad. Første bølge af Covid-19-krisen er overstået, og maskinfabrikken ser mange effektiviseringer som et resultat af produktionsplanlægningen gennem krisen. ”Vi har været i en lodret læringskurve, hvor vi blandt andet har delt vores 85 medarbejdere op, så de nu arbejder i treholdsskift. Inden krisen arbejdede de fleste på daghold, men treholdsskiftet betyder en større effektivitet, fordi produktionen nu også kører på højtryk om natten,” forklarer direktør Kim Kjær Andersen Hos Hedema er de stolte af den fællesskabsfølelse og velvilje, som medarbejderne har udvist under krisen. ”Vi havde ønsket disse produktionsændringer gennem længere tid, men krisen gav os lige det sidste lille puf til at gennemføre ændringerne. Nu har vi blik for, hvordan vi kan skabe mere effektivitet med vores eksisterende ressourcer,” siger Kim Kjær Andersen.

”Det er den fleksibilitet og det
fællesskab, der karakteriserer
de danske virksomheder, og som
sikrer, at vi er konkurrencedygtige
- også i et globalt perspektiv"
Direktør Kim Kjær Andersen Hedema A/S

Medarbejderne bærer æren
Meget af succesen skyldes opbakningen fra medarbejderne.
”Vi har været helt overvældet over den opbakning, vi har fået fra medarbejderne her under krisen. Allerede fra dag et meldte de sig selv til skifteholdene og var klar til at tage hjem og møde ind igen senere,” siger Kim Kjær Andersen og han uddyber: ”Det er den fleksibilitet og det fællesskab, der karakteriserer de danske virksomheder, og som sikrer, at vi er konkurrencedygtige – også i et globalt perspektiv.” Webinar og distanceledelse er nogle af de nye ord, som medarbejderne er stødt på. Budskaberne er blevet forankret fra ledelsen ud til medarbejderne og har styrket de tætte relationer og skabt en større forståelse. ”Vi mærker jo også, at det ikke kun har været her, der har været tid til eftertænksomhed og nye initiativer. Vi kan også mærke det ved både eksisterende kunder og nye potentielle. Det globale perspektiv som stort set alle havde før krisen, har rykket sig, og vi tror på at det kan komme hele branchen i Danmark til gode. Vi kan gennem højteknologisk produktionsudstyr, know how, tæt sparring og leveringssikkerhed, levere et yderst konkurrencedygtigt produkt på alle parametre. Alle har virkelig fået øjnene op for, hvor skrøbelige forsyningslinjerne pludselig ud ad ingenting kan blive. Vi må godt være en smule stolte her i Danmark, for nu får vi jo virkelig lov til at vise, hvad vores værdier står for – og det er dansk verdensklasse når det er bedst, siger Customer Relationship Manager Mathias Bruhn

Travlhed hos Hedema
Hos Hedema har de, som andre steder i branchen, mærket en tilbageholdenhed med de planlagte store ordrer, men nu hvor der er gang i hjulene igen, har maskinfabrikken en appel til branchen. ”Jo før jo bedre – lyder som en gammel floskel, men der er alligevel mening i den. fordi vi har effektiviseret, kan vi nå at levere alle ordrer, men jo før, vi får ordren, jo mere kan vi påvirke den endelige leveringstid,” fortæller Mathias Bruhn.
I det hele taget er der positivitet at spore hos maskinfabrikken, som ser lyst på fremtiden. ”Den periode, vi gennemlever nu, er helt ekstraordinær og et lille stykke verdenshistorie, men med vores nyvundne effektivitet og fællesskab er stemningen absolut positiv,” siger Mathias Bruhn, der ser frem mod en travl sommer, hvor flere kollegaer allerede har tilkendegivet, at de gerne vil nappe en ekstra tørn, hvis det påkræves.
”Det er vigtigt for os at understrege, at det også har været en meget anderledes og til tider hård tid for mange, og flere har haft denne sundhedskrise meget tæt på livet på en meget trist måde. Det er jo første prioritet at vi og vores medmennesker har et godt og sundt helbred, og det har vi selvfølgelig også taget højde for” siger Mathias Bruhn.

HEDEMA A/S
Hedema A/S arbejder med alle typer af pladebearbejdning, laserskæring, cnc-bearbejdning og svejsning. Kunderne får grundig rådgivning om konstruktion og produktionsmetode og kreativ sparring om prototypeudvikling og design af unika.
www.hedema.dk

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078