23948sdkhjf

Nu mærker FoodTech-messen positive takter

Landets fødevareproducenter og fødevareindustriens leverandører har taget rigtig godt imod nyheden om, at MCH har holdt fast i at afholde årets FoodTech messe som planlagt.

Det siger John Dørr Jensen, der MCH’s projektleder på FoodTech-messen, som afholdes i messecenteret i Herning fra 29. september til 1. oktober. 

- Efter vi har slået helt fast offentligt, at messen afholdes som planlagt, har vi fået nye udstillere med. Vi bliver jo ikke kimet ned, men der er en positiv bevægelse, siger John Dørr Jensen, der på ingen måde forsøger at skjule, at messen er påvirket af corona og den tilhørende nedlukning af samfundet.

Masser af aktivitet i Hal M
Men projektlederen tager de positive briller på og inviterer til en messe, hvor en række justeringer kommer til at sikre den rette stemning og det rette indhold for messegæsterne.

- Det er svært at sætte tal på antal udstillere lige nu. Men vi forventer en Covid 19 tilpasset messe, og vi er klar med et stort aktivitetsprogram, siger John Dørr Jensen.

Blandt andet afholdes konkurrencen International Food Contest igen i år i Hal M, og selvom mejeridelen af konkurrencen er aflyst, bliver der masser af andre fødevarer at smage på.

Og så rykker messen DiaLabXpo som noget helt nyt også ind i Hal M. DiaLabXpo er diagnostik- og laboratoriebranchens fagmesse, der skal holdes i de lige år i MCH Messecenter Herning og i de ulige år i Lokomotivværkstedet i København.

DiaLabXpo blev afholdt for første gang sidste år.

Samfundet åbner mere og mere 
Normalt gæster cirka 9.000 mennesker fødevaremessen i Herning, men John Dørr Jensen tør ikke spå om antallet af gæster i år. Men det har naturligvis stor betydning, at samfundet dag for dag åbner mere og mere.

- Vi har en god opbakning fra det brede program af leverandører, og vi er i gang med at kontakte de besøgende fra 2018, og blandt dem oplever vi også, at der er positiv stemning, og at mange gerne vil komme. Derudover er det vigtigt at huske, at den næststørste gruppe besøgende er maskinbyggere og maskinproducenter, og de har også i år masser at komme efter på FoodTech, siger John Dørr Jensen.

Artiklen er en del af temaet MESSE: FoodTech 2020 .

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125