23948sdkhjf

Hero Gears: Grundkøb krævede lynbud

Der blev handlet hurtigt tilbage i januar 2018, da tandhjulsproducenten Hero Gears adm. direktør Peter Schlippe ved en tilfældighed fik øje på en tom erhvervsbyggegrund tæt på motorvejen i Ishøj.

- Vi havde ledt efter en grund i noget tid, hvor vores mål var at blive i området i udkanten af København, og jeg havde simpelthen overset denne her grund, siger Hero Gears adm. direktør med henvisning til den 16.000 kvadratmeter store grund i Ishøj klods op ad motorvejen.

- Da jeg så endelig opdagede grunden, ringede jeg til Ishøj Kommune, som havde grunden i udbud. Hvorefter det viste sig, at det aktuelle udbud ville slutte halvanden time efter, jeg sad og ringede op. Det vidste jeg heller ikke, og så fik vi travlt, siger Peter Schlippe med et smil.

I dag står Hero Gears nyopførte fabrik på grunden, hvilket du kan læse meget mere om i Jern & Maskinindustrien, som udkommer på fredag.

Opfyldte kravene

For heldigvis fik Hero Gears lov til at komme med et lynbud på grunden indenfor tidsfristen mod at sende alle papirer og al dokumentation ind efterfølgende. Og endte til slut som købere.

- Vi var flere om buddet, og kravet var, at man skulle være en transporttung virksomhed, og det var tilladt at have produktion, siger han og erkender blankt, at grundkøbet også var lidt af en satsning.

- Det var et sats, for det var ikke tilladt at sælge grunden videre. Kravet var, at der skulle bygges efter to år og være produktion i gang efter tre, ellers var det muligt for kommunen at købe grunden tilbage med et tab for os, forklarer han.

Men sådan gik det ikke, og i dag står Hero Gears med en spritny fabrik på blot en lille del af den store grund, der tillader en bebyggelsesgrad på 100 procent i 20 meters højde, så længe der er 10 meter til skel og plads til parkering.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093