23948sdkhjf

Corona ændrer grønt til sort

Når verden er ramt af virus og både virksomehder og hele nationer kæmper for overlevelse, så er det naturligt, at de grønne ambitioner lider.

Men det er ikke en optimal udvikling, påpeger arbejdsgiverorganisationen Tekniq  Arbejdsgiverne.

Det slår organisationen fast i en kommentar til det aktuelle finanslovsforslag.

Her peges der på, at hvis regeringens målsætning om 70 procents CO2-reduktion skal lykkes, kræver det konkrete investeringer i den grønne omstilling.

- Investeringer i grøn omstilling har potentiale til at spille en nøglerolle under genrejsningen af Danmarks økonomi. Derfor er det også trist, at regeringens finanslovsforslag stort set er støvsuget for nye konkrete initiativer på netop dette område, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Udover hvad der allerede tidligere er indgået politiske aftaler om, så indeholder forslaget et oplæg til, at folketingets partier kan forhandle om 750 millioner kroner, som skal målrettes grøn forskning.

- Det er selvfølgelig positivt, at man på denne måde signalerer, at man ikke helt har glemt det grønne fokus i finansloven. Men vi kan ikke blive ved med blot at tale om klimaudfordringer, der skal også konkret handling til med udgangspunkt i virksomhederne og forbrugerne. Og her savner jeg altså en klar kurs fra regeringen – eksempelvis når det gælder en yderligere styrkelse af den grønne transport og hele energirenoveringsområdet. For vi står lige nu i en situation, hvor der i høj grad også er brug for grønne investeringer – ikke kun grøn forskning, siger Troels Blicher Danielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079