23948sdkhjf

Ny maskine tager skraldet

Genanvendelsesvirksomheden Dansk Affaldsminimering i Langå er blevet en sorteringsmaskine rigere.

Arbejdsopgaverne for den nye maskine bliver i første omgang at adskille PP og PE-fraktioner fra almindelig husholdningsplast samt plastemballager fra hospitalsvæsenet.

Sensorteknologi

Den nye maskine anvender moderne sensorteknologi til at adskille affaldsmateriale i fraktionsområdet fra 3 til 25 mm.

PP/PE-fraktionerne kan dermed udskilles til en renhed op mod 98 procent, der kan måle sig med ny plast. Sorteringen gør derudover affaldsplasten mere homogent, så virksomheden i langt højere grad kan frembringe valide datablade til plastproducenterne

Det oplyser Dansk Affaldsminimering i en pressemeddelelse.

- Forventningerne er selvfølgelig store, da maskinen forhåbentlig kommer til at have væsentlig indflydelse på oparbejdningen og brugen af genanvendt plast i Danmark. Med den nye teknologi bliver det langt nemmere at imødekomme plaststøbernes høje krav til kvaliteten på den genanvendelige plast, siger Kim Dalsgaard, der er administrerende direktør i Dansk Affaldsminimering.

Maskinen er af mærket UniSort Flake sorteringsenhed fra Steinert og kommer fra Viggo Bendz A/S, som er dansk forhandler af den tyske producent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112