23948sdkhjf

Nu vil de indfange CO2 i Aarhus

Sammen med energiselskaberne AffaldVarme Aarhus, Aura Energi, Nrgi og Ørsted lancerer Aarhus Kommune nu Energistrategi Aarhus som en retning for, hvordan selskaberne kan bidrage til, at Aarhus bliver CO2-neutral Aarhus i 2030. 

Frem mod 2030 skal der i Aarhus investeres 8,4 mia. kr. i ledningsnet, anlæg og grøn omstilling. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Studstrupværket og PtX

Ørsted ser sammen med Aarhus Kommune og AffaldVarme Aarhus på, hvad Studstrupværket og dets infrastruktur kan bruges til på længere sigt i forbindelse med den grønne omstilling.

- Sammen med kommunen og AffaldVarme Aarhus gik vi for fire år siden fra kul til biomasse og tog et kæmpe skridt i den CO2-neutrale retning. Studstrupværkets grønne el- og varmeproduktion kunne potentielt blive omdrejningspunktet for en grøn energipark, hvor CO2 fra skorstenen indfanges og lagres eller udnyttes til at fremstille grønne energiprodukter. Vi vil sammen med kommunen og AffaldVarme Aarhus undersøge forskellige muligheder, siger Ole Thomsen, Senior Vice President hos Ørsted.

Ved at indfange og udnytte CO2’en fra biomassefyrede kraftvarmeværker kan man producere fremtidens grønne brændsler, power-to-x til eksempelvis den tunge transport, hvor fossile brændsler ikke direkte kan erstattes af el.

Parterne underskriver Energistrategi Aarhus på ARoS i Aarhus torsdag d. 8. oktober. 

Artiklen er en del af temaet Industri&Energi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109