23948sdkhjf

Millionerne ruller ind i ny klynge for robotter, droner og automation

9,5 millioner kroner.

Så meget har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse valgt at bevillige Danmarks nye klynge for robotter, droner og automation.

Det fremgår af et dokument fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Pengene er en del af en samlet pulje på 160 millioner kroner, som bestyrelsen har fordelt mellem de nyetablerede 14 erhvervsklynger, som Uddannelses- og Forskningsministeriet præsenterede 1. oktober. De nye klynger har hver fået mellem 4 og 17,5 millioner kroner.

Klyngen går officielt i luften ved årsskiftet og får navnet Odense Robotics. Klyngen er en sammensmeltning af de landsdækkende organisationer UAS, RoboCluster samt den nuværende fynske netværksorganisation Odense Robotics.

Fordele i at samle kræfterne

I spidsen for den nye klynge skal Mikkel Christoffersen stå - han er i dag direktør for det nuværende fynske netværk Odense Robotics. 

Og der er klare fordele i at samle kræfterne fra de tre områder i én klynge.

Det har Mikkel Christoffersen tidligere fortalt til Metal Supplys søstermedie Electronic Supply.

- Der er mange fællesmængder indenfor forskning, innovation og udvikling af robotter og droner og derfor giver det rigtig god mening, at vi nu samler de to områder i én og samme klynge, hvor netop innovation og udvikling er omdrejningspunkt. Software og applikationsudvikling er for eksempel meget af det samme for begge områder – og det er her, vi skal tappe ind i mange nye synergier i det nye setup, siger han.

Den nye klynge bliver national funderet med hovedsæde i Odense, men med aktiviteter i Århus, Aalborg, Sønderborg og København.

Klyngen er desuden grundlagt på samarbejder med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Designskolen i Kolding, DTU, Force Technology, SDU og Teknologisk Institut.

Om klyngen

Robot- og droneteknologi dækker robot- og droneteknologier, der har til formål at effektivisere og øge produktiviteten på tværs af brancher. Området omfatter for eksempel overvågende droner, samarbejdede robotter og semiautonome systemer. 

Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111