23948sdkhjf

Dansk oste-linje til svensk mejeri

NDT-NordicDairyTechnology, der har hovedsæde i Århus og udviklingsafdeling i Silkeborg, skal levere en ny oste-linje til et mejeri i Sverige.

Der er tale om en såkaldt grilloste-linje baseret på halloumi-metoden.

Ordren har en værdi af 1 millioner euro.

- Vi leverer de værktøjer og erfaringer til ostemesteren, som gør det muligt for ham at løfte ostefremstillingen til det højest mulige niveau. Og her sætter teknologien i NDT grilloste-linjen nye standarder, siger CEO Morten Munk.

Med den danske teknologi kan mejeriet styre centertemperaturen i selve osten, så det bliver muligt at kontrollere ikke bare ostens grillkarakteristika, men også aromaudviklingen meget præcist. Funktionen gør det det også muligt at anvende linjen til andre typer af ost.

Derudover har anlægget en avanceret saltningsproces, der i kombination med styringsenheden betyder, at det nu er muligt at styre saltindholdet meget præcist fra 0,2 procent til 7 procent eller mere.

Linjen til Sverige er endvidere forsynet med en række automatiseringsfunktioner, der reducerer de manuelle indsatser betydeligt.

I alt er forventningen, at oste-linjen kan reducere arbejdsomkostningerne med 70-80 procent. Derudover reducerer den forbruget af damp, elektricitet og køling med mere end 40 procent.

Linjen har en kapacitet på 700 tons per år, men den kan let udvides til 4.000 tons per år. Det er fuldt automatiseret, og bemandingen er to personer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109