23948sdkhjf

KOMMENTAR: Krom-6 må aldrig nå vores lunger

Vi må selvfølgelig ikke blive syge af at passe vores arbejde i år 2020, lyder det i denne kommentar skrevet af Kemppis salgschef Torben Henriksen.

Alt andet end ren luft vil være et tilbageslag for indsatsen mod farlige stoffer gennem de seneste årtier. Tiden er moden til et par generelle betragtninger, der omringer fænomenet "krom-6 og svejsning i rustfrit stål".

Emnet er komplekst med en ny og nedsat grænseværdi, her forklaret med "lægmands"-termer. Fokus er på svejsebranchen og hvordan vi beskytter os mod den kræftfremkalende hexavalente krom i svejserøgen.

Hvad er krom-6?

Men hvad er krom og krom 6 egentlig for en størrelse?

Det gode krom - med nr. 24 i det periodiske system, har vores krop i bund og grund brug for, men naturligvis kun i den gode tilstandsform. I Fast form og helt som vi kender de rustfrie stål vi fx har liggende i køkkenskuffen eller i det stabile, typisk austenitiske rustfrie stål som mejeritanken og rørsystemet er produceret af, her er der ingen fare på færde. Så bliv ikke nervøs, for krom-6 findes ikke i det næsten uforgængelige faste materiale. Kroppen bruger bl.a. krom til at behandle proteiner og fedt så vi kan udnytte næringsindholdet i madvarer. Normalt får vi så rigeligt dækket vores behov for krom, når vi indtager fisk, æg, kylling og andre helt almindelige madvarer.

To tilstandsformer

Generelt kan krom og andre metaller eksistere i to tilstandsformer!

- I fast form, som metal i fuld balance, hvor elektroner og protoner i atomkernen svarer overens. Tilstanden benævnes som oxidationstrin nul 0. (Valensen er lig med 0).

- Som ioner og salte i oxideret form, hvor der er ubalance og metallet har afgivet et antal elektroner fra de yderste skaller i forhold til protonerne - Ladningen bliver positiv, afhængig af, hvor mange elektroner der er afgivet - normalt op til max. 3 (det vi kender som rust/oxider). Stadigvæk teoretisk ufarligt og normalt fra naturens egen hånd.

Forbi smeltepunktet

I praksis finder den oxiderede krom-6 tilstand eller ubalance kun sted, hvis metallet virkelig bliver belastet og udsat for en kraftig oxidationsproces - som når vi eksempelvis svejser og kommer langt forbi stålets smeltepunkt, som fx i den inderste plasmasøjle i en lysbue, hvor temperaturen som bekendt let når op på flere tusinde grader - afhængig af proces, strømstyrke, gas mm. Lavere belastende processer som skæring, bearbejdning og slibning vil normalt ikke kunne oxidere stålet til krom-6 niveau. Stålet kan ved egen drift heller ikke kan afgive krom-6 uden ekstrem tilførsel af energi. Som så meget andet i naturen vil ligebalance gerne opnås, hvorfor den termodynamiske ustabile tilstand fra krom-6 kan optage elektroner og "vende tilbage" til krom-3, som et mere stabilt og ufarligt kromoxid. Krom-3, er jo i bund og grund det selvpassiverende rustfrie ståls beskyttende hinde, som adskiller mediet og grundmaterialet.

Grænseværdi sat ned

Når grænseværdien for farlige stoffer nedsættes - i dette tilfælde for krom-6, jvnf. beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse 698 som trådte i kraft 1. juli i år, med en faktor 5, fra 0,005 mg/m3 luft til kun 0,001 mg/m3 skyldes det flere faktorer. Dels at krom-6 er kræftfremkaldende, følgevirkningerne er evidente og samtidigt er det muligt at måle og registrere forekomsten af partiklerne og deres effekt i kroppen. Faktisk forventes det at nedsætte grænseværdien yderligere fra år 2024, når nødvendigt måleudstyr er forfinet og kommercielt tilgængeligt. Sygdommene der ses er alt fra krom-sår og huller i huden til de mere indvordes som nedbrydning af slimhinderne i luftvejene til astma og lungekræft. Flere af disse sygdomme kan være latente i kroppen og opstår måske først flere år efter berøring med krom-6.

10.000 i risikogruppen

Et forsigtigt tal for personer i risikogruppen i Damark, anses for at være op i mod 10.000 personer, hvor de fleste er beskæftiget med svejsning i rustfrit stål. Andre faggrupper kan være inden for forkromning, støbning og tilsvarende områder, hvor krom anvendes. I arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18/12-2015 beskrives, at arbejde med kræftfremkaldende stoffer kun må udføres at personer med den rette uddannelse (min. §17). Og i beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1234 af 29/10-2018 fremgår det at unødig påvirkning fra skadelige stoffer skal undgås og fastsatte grænseværdier skal overholdes.

Som udgangspunkt er der ikke noget nyt under solen, men pointen er tydelig. At vi med alle midler, baseret på viden og erfaring skal undgå berøring med den kræftfremkaldende krom-6 og selvfølgelig mange andre skadelige røgbårne partikler og metalgasser som måtte være i svejserøg. Overtrædelse eller tilsidesættelse af reglerne kan straffes med bøde eller fængsel på op til 2 år.

Beskyt dig selv

Og så til den praktiske del - hvordan undgår vi krom-6 og hvordan beskytter vi os bedst muligt mod indånding af krom-6 som partikel. Den første del af øvelsen går som altid ud på at tildække og skærme huden mod svejselys og varme, uanset hvilket materiale der svejses i. Dernæst fordres normalt lavtryksudsugning i værkstedet og ofte en mere arbejdsnær lokal punktudsugning og/eller højtrykssug helt fremme ved svejsestedet. Det første hjælper alle der færdes i svejseværkstedet og sugetragtene hjælper i særdeleshed på luftkvaliteten i området hvor svejsearbejdet udføres.

Indtil videre har vi gjort den generelle luftkvalitet bedre, men for selve svejseren, koordinatoren eller underviseren der står i umiddelbar nærhed af svejserøgen, er vi ikke helt i mål endnu. Her kan vi vælge flere løsninger for at sikre en brugbar indåndingsluft. Inden for personlige åndedrætsværn kan vi overordnet dele udstyret i tre hovedgrupper. A) "billige" engangsmasker. B) friskluftforsynet udstyr med motor og filter i bælte. C) eksternt renset luft fra kompressor via luftslange til svejsehjelmen.

Billige støvmasker

Den første mulighed er de små "billige" støvmasker som går under kategorien "negative pressure masks". Det er de små engangsmasker som i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at filtrere de helt små partikler væk, og som næsten aldrig slutter ordentlig tæt omkring mund og næse. Således inhaleres der ofte mere forurenet luft ind i sprækkerne end gennem selve filteret, som måske i sine godkendelser er finmaskede nok til opgaven. Komforten er ringe, man hiver efter vejret, brillerne dukker og luften føles tung og fugtig. Det der i første omgang virkede billigt og enkelt, er måske i praksis en dårlig løsning og for dyrt i længden.

Friskluftsforsyning

Den løsning der foretrækkes til de fleste opgaver i dag, er de selvnedblændende svejsehjelme (ADF) med kølende friskluftforsyning fra filter og med motor i bæltet. Løsninger som gør vejrtrækningen let og ubesværet. Som bruger skal man være meget opmærksom på at benytte de korrekte partikelfiltre som svarer til den aktuelle opgave, og om nødvendigt supplere med et godkendt gasfilter for at fjerne dampe og gasser. Vær opmærksom på at markedet tilbyder mange kvaliteter og hvad der ved første øjekast ser prisbilligt og lovende ud, kan på sigt hurtigt vise sig at mangle komfort som fx flimrende synsfelt pga. krumme slibevisirer, ikke plads til briller og skæg, ej modstandsdygtig over for "bullet-test", dårlig vægtbalance, kort levetid på sliddele, lav batteri- og filterkapacitet. Summen af flere uheldigheder vil tydeligt komme til udtryk allerede efter en kort brugsperiode, og påvirke den oplevede kvalitet og "Total Cost of Ownership" - Vær endvidere opmærksom på, at myndighedskravene kun er i en opadgående kurve, og derfor er fremtidssikring af totalløsningen et vigtigt punkt, når virksomheden står over for en nødvendig investering i personlige værnemidler. Benchmark mellem flere professionelle løsninger hos svejserne i værkstedet kan derfor vise sig, at være en god ide før den endelige investering godkendes.

Motor i bælte

Hvis kvaliteten af den omgivende indåndingsluft er ekstrem dårlig eller arbejdet foregår i lukkede rum, tanke, rørsystemer og lign. områder, hvor iltindholdet er lavt og tilstrækkelig frisklufttilførsel udefra ikke er mulig, vil det være nødvendigt med en renset luftforsyning fra kompressor via en luftslange til svejse-/slibehjelmen. Principielt er det fysiske hjelmudstyr identisk som ved friskluftsforsyning, men selve luftforsyningsdelen er forskellig fra systemet med motor i bælte.

En godt råd før det endelige valg træffes er, at få målt sit luftmiljø i svejseværkstedet, og i samråd med en seriøs leverandør og måske inddrage et uvildigt tredjepartsorgan for at få den rette rådgivning.

Artiklen er en del af temaet ALT OM SVEJSNING .

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094