Trivsels-projekt gav fabriksdirektør vigtig viden - om sig selv
Af Simon Dinsen Hansen
Hos Stansomatic i Billund tager man det med trivsel alvorligt.
Derfor sagde man ja til trivselsprojektet "Styrk virksomheden - kvit stress", og det har givet mærkbare resultater.
Stansomatic ligger i Billunds industrikvarter ud til træer og åbne arealer. I over 50 år har man beskæftiget sig med at udstanse emner til mange forskellige brancher, og det gør man stadigvæk.
Produktpaletten er mangeartet, men primært er det halvfabrikata, og i emner fra 0,2 til 2 millimeters tykkelse til mange forskellige brancher som eksempelvis medicin, tele- og høreapparatbranchen foruden mange andre industrier, fortæller fabriksdirektør Finn Jensen i en pressemeddelelse.
Han har været i virksomheden i over 30 år og er med i en ledergruppe, der tæller tre personer.
I hans tid har virksomheden udviklet sig meget, så der i dag er godt 85 ansatte, som årligt stanser over 200 millioner emner ud. Virksomhedens ansatte har til tider haft travlt, og Finn Jensen fortæller, at travlheden har betydet, at nogle medarbejdere har haft stress.
- Vi har selv haft det inde på livet, og vi ved det skal tages seriøst. Derfor har vi haft det oppe i ledergruppen. Mødet, hvor det var på, faldt nogenlunde sammen med, at vi blev kontaktet af konsulent Marianne Søby fra virksomheden Sundhed & Trivsel, som kører et stort trivselsprojekt, med støtte fra Velliv-fonden, rettet mod at mindske og afskaffe stress. Så efter en kort beslutningsproces på mødet, sagde vi ja til at deltage. Og det har vi på ingen måde fortrudt, understreger Finn Jensen.
Stor betydning
På spørgsmålet om, hvad det rent konkret har betydet, er Finn Jensen ikke i tvivl. Også for ham har det haft en stor indvirkning. Han er i følge eget udsagn ekstrovert og meget hurtig til at træffe beslutninger.
- På en måde har Velliv projektet været som om nogen har holdt et spejl op foran mig. I det har jeg kunnet se mig selv udefra og via det, har jeg lært mig selv bedre at kende. Blandt andet er jeg blevet bevidst om, hvordan min måde at være på, indvirker på andre. Rent konkret har det medført at jeg er blevet langt bedre til at respektere forskelligheder, siger Finn Jensen.
- Også det med at lytte og være nærværende er jeg er blevet langt bedre til og nu træffes mine beslutninger i dag på et meget bredere grundlag end tidligere. Det, med hvordan jeg indvirkede på andre, har i mit tilfælde betydet specielt meget i forholdet til én af driftslederne, som ved at være mere stille og eftertænksom, er min modpol. Forskelighederne betød, at vi ikke var på bølgelængde, men sådan er det ikke mere. Nu er jeg blevet bedre til at rumme og respektere forskelligheder, og specielt her har det betydet uendeligt meget på det personlige og arbejdsmæssige plan, men også i forholdet til de andre medarbejdere har det haft stor betydning, siger Finn Jensen.
Strømlinet produktion
Driftsleder i værktøjsafdelingen, Leon Moesgaard, har også erfaret, at Velliv-projektet har haft en gavnlig virkning, og også for ham har det givet større ro. I følge Leon Moesgaard var det reglen, at han kun svarede på det, han troede, den anden part spurgte om. Nu er det sådan, at han tager sig tid til at lytte opmærksomt og spørge ind til det, den anden spørger om, og det har fået mængden af misforståelser ned på et minimum.
- I mit tilfælde har det med den ændrede kommunikationsform givet mig større selvtillid og ikke mindst ro, når eksempelvis et værktøj går i stykker. Før fik det mig op i det røde felt, og jeg mærkede straks hvordan stressen kravle ind under huden. Sådan er det ikke længere - heldigvis. Men vi er også begyndt at planlægge anderledes og mere langsigtet i forhold til før. Kort og godt handler det om, at vi er blevet mere fleksible og giver mere luft til hinanden i planlægningen - altså tager menneskelige hensyn, og det giver os en langt mere glat produktion end før, understreger Leon Moesgaard.
Større fortrolighed
Blandt deltagerne i den 12 mand store trivselsgruppe, der deltager i Velliv-projektet, er logistikkoordinator Susanne Frandsen. Hun påpeger, at man nu åbent tør tale om personlige og de mere følsomme emner, har vundet indpas og er blevet legalt. Før var det med at tale om at være presset, ikke noget man gjorde ifølge Susanne Frandsen.
- Når jeg siger presset dækker det over, at man jo også kan være presset på hjemmefronten, for ens personlige liv og arbejdsliv hænger jo sammen. Der er ingen vandtætte skodder her. Tager vi arbejdslivet var det før sådan, at jeg så godt som altid sagde ja, når nogen bad mig om et eller andet. Og det selvom jeg lige var i gang med noget andet, og ikke havde tid. Efter det, vi foreløbigt har været igennem i projektet, er jeg blevet langt bedre til at sige fra. På den gode måde. Altså ved at sige, at det vil jeg gerne, men at jeg lige er midt i noget andet, og det derfor bliver det lidt senere. Den slags sagde jeg aldrig før, for i min verden var det ikke legalt. Men det er det nu, og det giver en helt anden ro på.
Trivsel skal plejes
- På en måde føler jeg mig meget heldig. Jeg er et sted, hvor man tager trivsel og arbejdsmiljø alvorligt, så på den måde er jeg privilegeret. Det med trivsel er som en blomst, og den skal passes og have vand, for at gro og have det godt, og sådan er det også med os mennesker, siger Susanne Frandsen.
Samtidig er hun sikker på, at projektet smitter af, da samtlige tolv deltagere i trivselsgruppen alle har kontakt til et antal medarbejdere. Ifølge hende, har måden der nu bliver talt, handlet og spurgt på, ændret sig markant. Er der et eller andet, som bringer sindene i kog hos en medarbejder, er det nu langt lettere at "tage gassen af ballonen", for én af de ting projektet har betydet er, at lade den anden få luft, og så derefter tage den derfra.
