23948sdkhjf

Siemens Gamesa sætter punktum for rædselsår

Vindmølleproducenten omsatte i 2019/2020 for 9,483 milliarder euro (70,6 milliarder kroner), hvilket betød en tilbagegang på 7,3 procent.

Driftsresultatet (ebit) endte med et dundrende minus på 958 millioner euro (7,1 milliarder kroner), hvor man i 2018/2019 havde et overskud på 140 millioner euro (1,0 milliarder kroner). Nettounderskuddet i 2019/2020 endt på 918 millioner euro (6,8 milliarder kroner).

Det skuffende resultat skyldes dels omstruktureringsomkostninger på 233 millioner euro (1,7 milliarder kroner), og dels udgifter til forsinkede projekter i Nordeuropa og Indien.

Derudover melder Siemens Gamesa, at coronapandemien har mindsket omsætningen med cirka 1 milliard euro (7,5 milliarder kroner), og pandemien har kostet 181 millioner euro (1,3 milliarder kroner) på driften.

For at imødegå de udfordringer har CEO Andreas Nauen, der overtog posten i juni, udarbejdet en ny forretningsplan for 2021-2023, der skal lave en turnaround i Siemens Gamesas onshore-forretning og sikre fortsat vækst offshore.

- Siemens Gamesa har startet det nye regnskabsår med et stærkt fundament for at få virksomheden tilbage til bæredygtig profitabilitet. Tiltag undervejs skal forbedre præstationsevnen øge vores styrker og positionere os til lederskab i en vindenergiindustri, der har en lys fremtid i kampen mod klimaændringer, siger Andreas Nauen.

Han kan til gengæld glæde sig over en rekordstor ordreindgang på 14,736 milliarder euro (109,7 milliarder kroner) og havde ved udgangen af regnskabsåret en samlet ordrebog på 30,2 milliarder euro (224,9 milliarder kroner), hvilket var godt 19 procent mere end året før.

Derfor forventer Siemens Gamesa også at komme tilbage på vækstsporet i 2020/2021. Her kalkulerer man med en omsætning på 10,2-11,2 milliarder euro (76-83 milliarder kroner) og en ebit-margin før omstruktureringsomkostninger på 3-5 procent. Sidstnævnte skal efter planen stige til 8-10 procent i 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094