23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny fabrikschef på Rynkeby Maskinfabrik

Den fynske underleverandør har ansat Morten Rasmussen som ny fabrikschef. Det skriver Rynkeby Maskinfabrik på sin LinkedIn-profil. Ansættelsen sker som et led i dels at styrke servicegraden overfor kunderne og samtidig sikre den nødvendige fokus på ledelse og udviklingen af produktionen.

Morten Rasmusen kommer med en bred og solid erfaring indenfor produktionsledelse, teknik og forretningsudvikling, fra sin tid hos Ib Andresen Industri og Bila.

Med til historien hører at han har stærke familiemæssige relationer til Rynkeby Maskinfabrik, idet det var hans tipoldefar Jacob Rasmussen, som grundlagde virksomheden tilbage i 1895.

Organisationsændringen gennemføres ligeledes for at styrke fokus på såvel eksisterende som nye kunder, hvor administrerende direktør Hans-Christian Schmidt ved samme lejlighed også har overtaget ansvaret for salget.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078