23948sdkhjf

Metalvirksomhed udvider produktion af rottefælder

Kloak-rottespærre fylder mere og mere hos Camro. For nyligt har Nørager-virksomheden overtaget salg og produktion af Sewatechs spær, og det giver flere muskler på markedet for skadedyrsbekæmpelse.

 - Allerede i 2018 indså jeg, at hvis vi skulle være i skadedyrsbekæmpelsesbranchen, så skulle vi være totalleverandør til kunderne, siger administrerende direktør Kurt Sørensen, Camro.

 - Derfor er vi hele tiden på jagt efter nye produkter, der kan komplementere og udvide vores produktsortiment, og her falder Sewatech perfekt ind.

Licensaftale og udvikling

Metalvirksomheden har i øjeblikket 33 ansatte, og ifølge direktøren bliver der snart brug for et par stykker mere til produktionen af Sewatech-spærret.

Sewatech blev stiftet i 2017 og er et udviklingsselskab. Ifølge Kurt Sørensen passer deres spærre godt sammen med Camros skadedyrsbekæmpelsesudstyr. Og samarbejdet betyder, at man nu dækker hele markedet.

Camro har i forvejen Thiim Safe Sewer-spærret blandt sine produkter, og de to produkter fungerer forskelligt og henvender sig til to forskellige typer af kundernes behov – enten nyetablerede eller eksisterende kloakker.

- Vi har lavet en licensaftale, og Sewatech skal videreudvikle produktet til andre europæiske lande, siger Kurt Sørensen og tilføjer, at Sewatech fortsætter som udviklingshus og teknisk backup til Camro.

Tusindvis af kasser

I øjeblikket er virksomheden i fuld gang med at producere til lager, fordi man vil sætte et hårdt fokus på markedet på netop de produkter.

Hele skadedyrs-strategien fik et ordentligt spark fremad, da Torben Villadsen i 2018 indtrådte i virksomheden. Han er specialist i produkter til skadedyrsbekæmpelse, og dengang besluttede Camro at splitte sig op i to områder – produkter til skadedyrsbekæmpelse og rent underleverandørarbejde inden for industriel pladebearbejdning og plast.

Allerede for 17 år siden startede Camro så småt op med at producere depotter, som er de galvaniserede kasser, der står rundt om bygninger til skadedyrsbekæmpelse.

- I dag producerer vi mellem 200.000-250.000 om året, og det er med klapfælder, non toxic monitorering og elektronisk overvågning, siger Kurt Sørensen. 

Lovpligtig spærre

De tusindvis af kasser bliver produceret på fabrikken i Nørager. Her står seks fuldautomatiske celler og kører i døgndrift. Det er tre stanseceller og tre robotceller, der bukker.

Siden 1. januar 2020 har det blevet lovpligtigt, at rottespær skal installeres i alle offentlige bygninger og alt nybyggeri. Det giver et boomende marked.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125