23948sdkhjf

Pas på: CE-mærkede maskiner kan sagtens være farlige

CE-mærkede maskiner kan faktisk lovligt have store mangler, som den endelige bruger skal udbedre, inden maskinen må tages i anvendelse. For CE-mærkningen er producentens egen erklæring om, at produktet lever op til maskindirektivets krav, men ikke at den er lovlig at anvende, idet dette kommer an på det specifikke sted og med hvilket formål, brugeren skal anvende maskinen.

Det oplyser Per Juul, som har skrevet endnu et hæfte i serien "Hvad er meningen". Mere præcist er der tale om DS-hæfte 57 om CE-mærkning af maskiner.

Her får man en trin for trin-køreplan til de aktiviteter, der skal til, for at CE-mærket må sættes på maskinen samt en skabelon til en udtømmende aftale mellem kunden og maskinfabrikanten.

Denne aftale er væsentlig for, at det færdige produkt kan anvendes lovligt til det tiltænkte formål og sted, påpeger Per Juul.

"Maskindirektivets krav er blot et minimum af, hvad man kan forvente af en maskine. Ved CE-mærkning er der derfor tale om mindstekrav i forhold til fx sikkerhed, hvilket indikerer en begrænsning på sikkerheden", påpeger han.

Taler af erfaring

Derfor består kunsten i at få en fornuftig aftale i stand mellem maskinfabrikanten og kunden, så det færdige produkt lovligt kan anvendes til kundens formål. Denne del af hæftet er et produkt af de mange situationer, forfatteren har været involveret i af oprydningsopgaver, efter der ikke har været klare aftaler mellem fabrikant og kunde.

I hæftet har forfatteren samlet 52 års erfaring med elektricitet og maskiner, herunder 30 års erfaring med CE-mærkning i henhold til de versioner af maskindirektivet, der har været siden 1989.

De næste to hæfter i serien omhandler:

- Anvendelse af frekvensomformere med et væld af erfaringer i harmoniske og vagabonderende strømme samt lækstrømme

- Elektriske styresystemer med eller uden Performance level og Safety integrity level.

Begge hæfter udkommer i løbet af 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078