23948sdkhjf

Efter forhandlinger: Vestas sætter tal på fyringer

For to uger siden offentliggjorde Vestas, at op mod 220 medarbejdere skulle afskediges. Det skete, efter man havde identificeret en række synergier i fusionen med det tilbagekøbte offshore-selskab MHI Vestas.

De første udmeldinger lød på, at 150-160 danske medarbejdere ville blive ramt.

Men efter forhandlinger med de berørte medarbejder-organisationer er det tal nu blevet reduceret.

Ifølge kommunikationschef Anders Riis er 124 medarbejdere fredag blevet opsagt. De er alle funktionærer og er fordelt på Vestas’ afdelinger i Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden.

- Antallet af afskedigede medarbejdere er færre end oprindeligt annonceret, da nogle medarbejdere har fået tilbudt stillinger andre steder i Vestas, enkelte selv har sagt op, mens enkelte har ønsket at gå på pension, oplyser Anders Riis i en mail til Metal Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125