23948sdkhjf

Robotter hjælper grøn omstilling

Kuka har leveret robotter og systemer til elektrificering og brintproduktion

Kuka Nordic har bidraget med robotter og systemer til en række nordiske projekter med stærkt grønt islæt gennem 2020.

Kuka har blandt andet bidraget til to af verdens største batterifabrikker med maritimt fokus, som producerer batterisystemer til fremdrift af skibe. De ligger i Trondheim og Bergen. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelse.

En anden nordisk virksomhed har bestilt robotter, som skal benyttes til at montere aggregater til produktion af brintgas. Brint vil indgå som en vigtig faktor i elektrificeringen af produktion og transport i samfundet.

- Til en kunde i Finland leverer vi robotter til to batterifabrikker. Desuden leverede vi laser- og håndteringsrobotter til et svensk batterilaboratorium, fortæller Joacim Lorentsson, som er adm. direktør for Kuka Cluster Nordic & Russia.

- Sammen med vores partnere ser vi tillidsfuldt frem til de kommende år og den fortsatte grønne energiomstilling, som sker inden for industri- og transportsektoren. At vi er med til at bidrage til denne grønne omstilling er en ekstra bonus i vores arbejde, og som det ser ud netop nu, vil der komme meget mere af dette i fremtiden, siger Joacim Lorentsson.

Artiklen er en del af temaet Robotter i industrien.

Læs mere om: Kuka
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125