23948sdkhjf

Nordjyder får millioner til udvikling af ny rengøringsrobot

Glyngøre-virksomheden Washpower skal sammen med Aarhus Universitet og Seges under Landbrug & Fødevarer udvikle en ny type rengøringsrobot til svinestalde. Det skriver Nordjyske.dk.

Til det formål har de fået 8,3 millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

- I et års tid har der været forberedelser med beskrivelser, opsætning og ansøgning af midler fra fonde. For en lille måned siden blev projektet godkendt. Nu skal vi så i gang med det egentlige udviklingsarbejde, så det er helt i sin spæde start, siger Glenn Pedersen, direktør og medejer af Washpower, til Nordjyske.

Washpower udvikler i forvejen vaskerobotter til svinestalde, men den nye robot, der har fået projektnavnet GreenSlurry, skal fjerne gødning fra gyllekanaler i svinestalde. På den måde vil man kunne reducere metanudledningen fra staldene markant.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/nyheder/morsoe/vaek-med-farlige-bakterier-washpower-udvikler-ny-robot/a380d303-afcd-46f7-af93-3e7c4d5fbed8

Artiklen er en del af temaet Robotter i industrien.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.113