23948sdkhjf

En god milliard skal booste grøn udvikling

En lang række grønne forskningsområder bliver nu tilgodeset af en bevilling på 1,2 mia. kr. over fire år fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Pengene er uddelt til de syv teknologiske institutter i Danmark, hvoraf de mest kendte nok er Teknologisk Institut og Force Technolgy.

Nogle af de støttede områder er Power-to-X, komplekse grønne energisystemer, bæredygtig fødevareproduktion, digitalisering og bæredygtigt byggeri.

Det fortæller institutternes brancheforening GTS-foreningen.

Power-to-X

En af de nye teknologier, der bliver tilgodeset, er Power-to-X. Teknologien kan blive et vigtigt element i at mindske udledningen fra CO2, og den kan gøre tung landtransport og skibsfart klimaneutral. Men der er en række barrierer for, at den hurtigt kommer på markedet og gør en forskel.

Derfor går Alexandra Instituttet, DBI, FORCE Technology og Teknologisk Institut sammen om at bane vejen for at skabe et dansk Power-to-X-eventyr. På hver deres felt vil GTS-institutterne bidrage til, at Power-to-X bliver klar til konkret anvendelse.

Teknologi til erhvervslivet

Projekterne skal gøre ny forskning tilgængelig for danske virksomheder.

- Der er ofte et stykke vej før ny banebrydende forskning og teknologi skaber værdi i erhvervslivet. Statens investering i teknologisk service gør vejen meget kortere. I de udvalgte områder har GTS fokus på at gøre det muligt for bredden af dansk erhvervsliv at implementere ny teknologi. Det gavner dansk innovation og konkurrenceevne, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078