23948sdkhjf

Stor nedtur blev afværget hos Danfoss: Vi har leveret bedre end forventet

Danfoss omsatte i 2020 for 5,828 milliarder euro (43,3 milliarder kroner), hvilket var 6 procent lavere end i 2019 målt i lokal valuta.

Driftsindtjeningen (ebita) endte på 723 millioner euro (5,4 milliarder kroner), og dermed blev der kun tale om et forholdsvist beskedent fald på 48 millioner euro (356,9 millioner kroner) sammenlignet med året før.

Dermed blev coronaregningen mindre end frygtet i foråret, hvor Nordborg-koncernens salg var mest negativt påvirket af krisen.

- På trods af den globale usikkerhed, og den betydning det har haft for efterspørgslen, fortsætter vi med at levere stærke resultater. Dette viser styrken af vores strategi og fleksible forretningsmodel, siger koncernchef Kim Fausing i en kommentar til regnskabet.

Efter første halvår havde Danfoss tabt 10 procent af omsætningen, og ebita var faldet med 19 procent – det er altså lykkedes at hente en pæn del af det tabte ind i andet halvår.

- Jeg er meget tilfreds med vores resultat, og det Danfoss har opnået i 2020. Vi har leveret signifikant bedre end forventet ved halvåret, konstaterer Kim Fausing.

- Som følge af den usikkerhed vi har oplevet, har vi styret vores omkostninger i forhold til det lavere aktivitetsniveau. Medarbejdernes sikkerhed har været vores førsteprioritet. Vi har holdt fabrikkerne i gang globalt, serviceret vores kunder og styrket vores digitale tilstedeværelse. Vores teams over hele verden har håndteret den vanskelige situation fantastisk. I kraft af deres ekstraordinære indsats har vi også været i stand til at sikre vores strategiske initiativer. Vi glæder os til at sige velkommen til 10.000 nye kolleger fra Eaton, og vi har forberedt vores virksomhed til den vækst, vi ser i forhold til de globale megatrends, der forandrer verden i disse år, fortsætter han.

I 2021 forventer Danfoss at udbygge eller fastholde sine markedsandele og samtidig fastholde eller forbedre profitabiliteten.

Danfoss
mio. euro 2020 2019
Nettoomsætning 5.271 5.827
Resultat af primær drift 572 645
Resultat før skat 529 596
Årets resultat 394 445
Balancesum 5.457 5.583
Egenkapital 2.933 3.184
Antal ansatte 27.491 27.871
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094