23948sdkhjf

Dedikeret produktion er vækstområde for nordjysk virksomhed

TRECO har i mange år arbejdet med pladebearbejdning som laserskæring, stansning, kantbukning og montering af mange forskellige emner. I dag er det først og fremmest dedikeret produktion, der sikrer den fine vækst for virksomheden. Her hjælper TRECO kunder med udvikling og skalerbar produktion af produkterne.

Virksomhedens kapacitet inden for laserskæring og stansemaskiner er fuldautomatisk og sikrer kunderne hurtig og præcis laserskæring og stansning i præcis og optimal kvalitet. Maskinparken med fuldautomatiske stansemaskiner kan stanse uendelige kundespecifikke former af metalplader med forskellige tykkelser, og TRECO’s laserskæring anvender i dag en fuldautomatisk laserskærer med fiberteknologi.

”Vi har udvidet vores laser/stansningscenter, købt nye maskiner og flyttet det til en 2000 kvadratmeter nylig tilkøbt produktionshal. Med denne udvidelse får vores produktionsområde meget større kapacitet og kan herefter bl.a. bedre understøtte vores dedikerede produktioner. De seneste år har virksomhedens ekspansion været på den dedikeret produktion, hvor kunderne får gavn af TRECO’s knowhow og kompetencer til at samarbejde og udvikling af produkter, som efterfølgende kan skaleres og serieproduceres i større omfang. Vi har oplevet en meget stor vækst de seneste år, og antallet af medarbejdere er alene i 2021 øget fra omkring 120 til 170 medarbejdere. En af grundene til, at vi varetager den samlede produktion for vores kunder, er, at vi indgår et samarbejde med dem og er med til både udvikling, implementering og efterfølgende produktion i stort omfang,” forklarer Lars Vadsholt Jørgensen, administrerende direktør for TRECO og tilføjer, at de også har en lang række underleverandører og samarbejdspartnere på produktionssiden, som de kan købe ydelser hos. Der skal være en vis volumen i arbejdsmængden, men processerne er ikke så vigtige, for her kan TRECO designe en produktion specifikt efter kundens produkt og gøre den meget mere effektiv.

Stærk udvikling af markedet for pakkebokse

Udviklingen går stærkt hos TRECO, og et af de områder, hvor de kan mærke, at der er sket en masse, ikke mindst under coronanedlukningen, er inden for pakkebokse. I de seneste år har virksomheden haft en produktion dedikeret til en stor internationale kunde, der får lavet bokse inden for distribution. Det har medvirket til forøgelsen af produktionsområdet hos TRECO i Aalestrup, og det område ser Lars Vadsholt Jørgensen stadigvæk et stort potentiale i.

”SWIPBOX Infinity pakkebokse ses her i Danmark under navnet Nærboks, der er et åbent system, hvor Bring, DHL og PostNord leverer pakker igennem, og som både benyttes inden- og udendørs. Den udendørs version skal kunne tåle vind og vejr, og brugen af disse er et område i kæmpe vækst. Dels er nethandlen vokset enormt det seneste år under den periodevise nedlukning, og dels er selve ideen om selvbetjening også i vækst, så behovet for disse pakkebokse vil formentlig kun vokse fremover. Vi producerer også disse pakkebokse til Norge, Sverige og Belgien. Pakkeboksen er et godt eksempel på, at vi har dedikeret produktionen til SWIPBOX og været med til at bære det igennem fra udvikling til serieproduktion,” fortæller han og påpeger, at der her er tale om et eksempel på alle fordelene ved dedikeret produktion – blandt andet én kontakt hos TRECO, der styrer hele produktionen og samarbejdet med underleverandører, skalerbar kapacitet, strømlinet produktion, der er opbygget specifikt til produktet og egen organisation, der kun arbejder med dette produkt.

Særlig position på markedet for dedikeret produktion

Udvidelsen af TRECO’s fabrikskapacitet de seneste år har ifølge Lars Vadsholt blandt andet kunne lade sig gøre, fordi der har været en række tidligere fabriksbygninger i området, som de har kunne overtage og inddrage til deres produktion.

”Det har været vores fordel, at vi har kunne leje disse bygninger, som er forudsætningen for at kunne udvide området med den dedikerede produktion. Det skal gerne kunne fortsætte i et vist omfang fremover, for markedet vokser. Vi har også været med i udvikling og produktion af bokse til nøgler til både lejligheder og biludlejning m.m., som er en del af det voksende selvbetjeningsmarked. Mange virksomheder kan laserskære og stanse, men vi er nogle af de få, der kan tilbyde dedikeret produktion med den kapacitet og med de kompetencer, der skal til, for også at bidrage til udviklingen af produkterne og planlægningen af produktionen,” siger han.

FORDELE VED OUTSOURCING I DANMARK OG HOS TRECO

• Ingen kulturelle misforståelser
• Højere kvalitet
• Lavere fejlprocent
• Rettidig levering
• Øget fleksibilitet i produktion
• Avancerede maskiner, der automatiserer processer

OM TRECO

TRECO er en maskinfabrik, som blev stiftet i 1992 af Allan Prang, Per Therkildsen og Preben Pedersen. De tre ejere lærte hinanden at kende, da de arbejdede sammen på en anden maskinfabrik.
De tre kolleger så muligheder på markedet og havde stor tiltro til deres egen vision og egne evner.
TRECO har i snart 30 år gennemgået en hastig udvikling og beskæftiger i dag omkring 170 medarbejdere.
Virksomheden skaber unikke løsninger inden for pladebearbejdning i samarbejde med deres kunder.
Sammen med deres samarbejdspartnere holder de sig på forkant med udviklingen ved at producere kundespecifikke produkter med høj forædling og håndtere komplekse opgaver.

Læs mere på www.treco.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078