23948sdkhjf

Forskning: Gamle motorer skal kunne drives af CO2 og brint

Et forskningsprojekt på SDUs Institut for Grøn Teknologi har modtaget 37 millioner til udvikling af bæredygtigt flybrændstof fra Horizon 2020, som er et forsknings- og innovationsprogram under EU.

Flybranchen udleder som bekendt enorme mængder CO2, og derfor er projektet Take-Off sat i verden. Og Morten Birkved fra Institut for Grøn Teknologi er med i projektet. Fordelen ved hans teknologi er, at flyene vil kunne bruge de nuværende motorer og køre på den brændsel, han vil udvikle.

- Folk forestiller sig, at flyene skal have solfangere på ryggen for at flyve klimaneutralt. Men nej, det er den samme Boeing 737, som flyver os til Paris, som vi også i fremtiden vil sætte os ind i. Det er præcis samme motor, det er kun brændstoffet, vi ændrer fra fossil jetfuel til bæredygtigt jetfuel, påpeger Morten Birkved.

P2X og CO2 fra skorstene

Men hvordan virker det så?

I projektet Take-Off vil forskerne skabe bæredygtigt flybrændstof ud af brint og CO2. CO2en skal høstes fra skorstene på for eksempel affaldsforbrændinger, mens brinten skal produceres via elektrolyse ved hjælp af vindmølleenergi. En ny type katalysatorer, som forskningsinstituttet TNO i Holland har patent på, skal effektivt omdanne CO’2 og brint til brændstoffer.

- Hvis det lykkes at producere flybrændstoffer ved hjælp af denne metode, vurderer jeg, at det meget vel kan vise sig at være den både mest bæredygtige, men også billigste metode, fordi den ikke kræver nye fly eller motorer. Det kræver blot, at vi får de særlige katalysatorer op at køre, forklarer Morten Birkved.

Det vil tage tid at udvikle brændstoffet, og derfor forventer Morten Birkved ikke, at et fly kan lette med det nye brændsel før 2030.

Artiklen er en del af temaet Industri&Energi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093