23948sdkhjf

Weldingdroid fra Løvens hule havde underskud i 2020 - men tror på fremtiden

Den sønderjyske iværksættervirksomhed  Weldingdroid, som producerer svejserobotter, er kommet ud af sine første halvandet års levetid med et underskud på 1,3 mio. kr, og nu er egenkapitalen negativ. Men det bekymrer ikke direktør Kevin Christensen.

- Det er fuldstændigt som forventet. Vi har brugt meget af tiden på at videreudvikle produkterne. Vi har helt klart været begrænset af coronaen salgsmæssigt indtil nu, men vi regner med at gennemføre en offensiv salgsstrategi i år, siger Kevin Christensen.

Indtil nu har det unge firma kun solgt syv svejsemaskiner, men Kevin Christensen venter at salget vil vokse kraftigt. Foreløbig har firmaet skaffet forhandlere i seks lande ud over Danmark, nemlig Tyrket, Rumænien, Frankrig og Belgien (som også dækker Holland og Luxembourg).

Men der skal flere penge til for at få ført den offensive strategi ud i livet. Som det hedder i regnskabets ledelsesberetning: "Der er igangværende drøftelser med både nuværende kapitalejere og mulige kommende kapitalejere om fremskaffelse af kpital, som skal sikre selskabets finansielle kapitalberedskab de kommende 1-2 år."

Weldingdroid har de to "løver" Jesper Buch og Jacob Risgaard fra programmet "Løvens Hule" som medinvestorer. Derudover er Rune Harbo, ejer af virksomheden Baron, også investor i Weldingdroid.

Weldingdroid startede i efteråret 2019 med de to stiftere, Christian Juel Olsen og Kevin Christensen. I dag er der seks ansatte i firmaet.

Flere forhandlere

Kevin Christensen har store planer om at få flere forhandlere ude i verden.

- Vi er i dialog med 7-8 forhandlere i andre lande. Vi er lige ved at komme ind i Forenede Arabiske Emirater og vi er ved at starte op i USA, fortæller han.

For at kunne være forhandler skal man kunne servicere Weldingdroids svejsemaskiner.

Christian Juel Olsen, den ene af stifterne af Weldingdroid, er i øvrigt netop stoppet med at arbejde i Weldingdroid. Han er dog stadig medejer af firmaet.

Artiklen er en del af temaet ALT OM SVEJSNING .

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078