23948sdkhjf

Lindø blev forvandlet til industripark: Vi mødte megen skepsis i starten

En mandag i august 2009 kom beslutningen. A.P. Møller-Mærsk besluttede at lukke Lindøværftet. En arbejdsplads for tusinder af fynboer gennem flere generationer. På det tidspunkt arbejdede mere end 2000 mennesker på værftet.

Skulle værftsbygninger på 170.000 kvadratmeter og arealer på en million kvadratmeter bare stå tomme fremover?

Lars-Erik Brenøe var direktør i A.P. Møller-Mærsk og formand for Lindøværftets bestyrelse. Det var hans opgave at overbringe beskeden til medarbejderne.

"En enorm forpligtelse"

- Jeg var på talerstolen og fortælle 2300 medarbejdere, at deres arbejdsplads skulle lukke. Vi følte jo en enorm forpligtelse over for de mennesker, der har givet det meste af deres liv til værftet. Hvis vi kunne gøre noget som helst for at de kunne komme videre, så ville vi gøre det, siger Lars-Erik Brenøe.

De følgende år blev der uge for uge færre og færre medarbejdere, indtil værftet lukkede i 2012. A.P. Møller-Mærsk og de fynske kommuner investerede samtidigt i kampagner for at få de fyrede værftsarbejdere i andet arbejde.

Ideen om industripark i de forladte værftsområder opstod ifølge Lars-Erik Brenøe ikke med ét, men den kom gradvist.

- Vi ryddede efterhånden de arealer, som ikke blev brugt af værftet. Vi talte om i bestyrelsen for værftet, hvad vi kunne gøre for at det ikke skulle nedad for hele området. Det værste, der kunne ske, var, at der kom til at stå nogle tommeværftsbygninger med knuste ruder og overmalet med graffiti. Gradvist blev ideen født. Lindø Steel blev solgt til tidligere værftsmedarbejdere, og Fredericia Værft besluttede at flytte til Lindø, og så tog det langsomt form, siger han.

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen engagerede sig også i arbejdet  med at skabet et nyt Lindø.

- Vi mødte megen skepsis i starten. På et tidspunkt, hvor der kun var 300, der arbejdede i industriparken, sagde Poul Nyrup offentligt, at målet var at få 1500 arbejdspladser. Det var der mange, der rystede på hovedet over. Men det lykkedes jo til sidst. Men det var kun fordi, der blev lagt en indsats i det fra mange sider, fra Mærsk, fra kommunerne og fra fagforeningerne, siger Lars-Erik Brenøe.

- Da vi havde lejet 70 procent af værftsbygningerne ud, mente vi ikke, at det var en kerneforretning mere for A.P. Møller-Mærsk, så vi søgte at sælge indstriparken, siger han.

Det lykkedes i 2014 A.P. Møller-Mærsk at sælge industriparken til Odense Havn, eller Lindo Port of Odense, som den hedder. Da var 80 procent af de gamle værftsbygninger taget i brug.

- Vi ledte efter en køber, som havde samme interesse som os, nemlig at skabe liv i området og skabe nogle arbejdspladser. Vi kunne sælge til et rimeligt beløb til Odense Havn, og vi gav en succesfuld industripark videre, siger Lars-Erik Brenøe.

2500-3000 medarbejdere

I dag er Lindø-området et historisk succesrigt industriområde med 100 virksomheder. Blandt de store virksomheder i industriparken er Fayard, tidligere Fredericia Værft, som har god brug for den dybehavn ved Lindø. Vestas har en stor produktion af naceller til virksomhedens største vindmøller.

Bladt Indstries har også i perioder haft en stor produktion på Lindø af store svejsede fundamenter til offshore vindmølleindustrien. Både Bladt Industries og Vestas nyder godt af de meget store arealer til oplagring af produkter.

I dag går et sted mellem 2500 og 3000 medarbejdere fra omkring 100 virksomheder gennem porten til Lindø Industripark. Det er flere end de 2300, der arbejdede på Lindøværftet den augustdag i 2009, hvor meddelelsen kom om, at værftet lukkede.

Listen over virksomheder omfatter også en lang række servicevirksomheder til metalindustrien og den maritime industri. Det gælder eksempelvis smedevirksomheder, svejsevirksomheder, landinspektører og stilladsfirmaer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.266