23948sdkhjf

19 år og yngste mand ved CNC-maskinerne: Jeg var skoletræt og ville noget håndværk

Oliver Simonsen er 19 år og dermed den yngste lærling hos Hydraflex. Da han påbegyndte sin læreplads for snart to år siden, var det for ham vigtigt at komme i gang med noget, hvor han kunne bruge sine hænder.

- Jeg var skoletræt, og vidste, at jeg gerne ville noget håndværksmæssigt. Uddannelsen som industritekniker virkede meget spændende. Det er et bredt et emne. Vi laver så mange forskellige ting. 50 procent er håndværksmæssigt, mens den anden halvdel går med programmering,siger han i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen er sendt ud fra Hydraflex, der opfordrer andre industrivirksomheder til at tage fat i de unge og erhvervsskolerne og få flere lærlinge ind på holdet.

Hos Hydraflex er man specialiseret i hurtig omstilling. En stor del af den ugentlige produktion er derfor nye varianter. På spørgsmålet om det er svært at håndtere de store CNC-produktionsmaskiner, der skal omstilles jævnligt for at tilpasses de indkomne ordrer fra kunder i hele verden, svarer Oliver Simonsen:

- Du fortæller egentligt bare maskinen, hvad den skal gøre. Jeg startede ved saven for at få materialeforståelse. Der er mange forskellige ståltyper, man skal sættes ind i, siger Oliver Simonsen, som forklarer, at hos Hydraflex hjælper man hinanden med en god forståelse for, at man kan lave fejl.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens faglærte.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109