23948sdkhjf

Kombinerede systemer på forkant med udviklingen

Salvagnini Group har for længst markeret sig som én af verdens markedsledende koncerner inden for produktion og udvikling af tyndpladebearbejdningsmaskiner. En ressourcestærk virksomhedsprofil, der siden grundlæggerens opfindelse af verdens første panelbukker og det allerførste fleksible og automatiske metalpladeproduktionssystem FMS, fortsat ligger helt i front af udviklingen.

Salvagnini konstruerer, bygger og sælger fleksible systemer og maskiner til bearbejdning af tyndplader: Stansemaskiner, kombi-maskiner, bukkecentre, kantpressere, fiberlasere og FMS linjer med centrallager løsninger.

“Guido Salvagnini opfinder i 1977 den første panelbukker og i 1978 stansemaskinen.
Dermed grundlægger Salvagnini maskineri til en komplet produktionslinje i 1979, hvor den rå plade flyder igennem stans’en og videre til panelbukkeren og kommer ud som færdigt produkt - uden mellemstationer og manuel håndtering. En helt ny teknologi til hurtigt og præcist flow af emner fra ét punkt til et andet, der stadig udgør grundstammen af vores fabrikationsprofil i dag,” fortæller Bernhard Jessen, leder af Salvagninis danske og sydvestnorske salgskontor.

Moduleret sammensætningsprincip

At sammensætte maskiner er en af Savagninis absolutte spidskompetencer. Ud fra grundmoduler af stans, panelbuk, kantpres og laserskæring har virksomheden skabt en omfattende mængde tillægsmoduler, som kan sammensættes og tilpasses kundens præspecificerede behov.

“Det er lidt som lego-princippet - man kan modulere maskiner til et skræddersyet fabrikationssystem. Det er en trend, der bliver mere og mere relevant. At kunden
selv kan være med til at tilpasse sin maskine efter behov,” forklarer Bernhard
Jessen.

Først ude

Det er også Salvagnini, der først lancerer fiberlaseren med fuld automatisering på det kommercielle marked – en teknologi, der giver kunder adgang til langt billigere skæringsteknologi. Salvagnini er i det hele taget ambitiøse omkring ny teknologi og at være først ude med løsninger.

“Vi satser rigtig meget på udvikling og teknologi og det lægger man mærke til i branchen. Kunder og kolleger i branchen kommer på messer ofte først til os for at afstemme udviklingen generelt og det er klart – når man investerer så meget i udvikling, så er man tit dem, der først bringer det til markedet,” slutter Bernhard Jessen.

Salvagnini Group er grundlagt i 1963 i Italien og er i dag en global virksomhed med over 7.000 solgte og installerede systemer i 76 forskellige lande

  • Virksomheden kendetegnes ved høj automatiseringsgrad - også når det gælder omstillinger, der gøres mellem emnerne
  • Salvagnini beskæftiger med 6 produktionsfaciliteter i 23 driftsselskaber 1.850 medarbejdere, hvoraf 7 er fastansatte i Danmark
  • Ca 150 installationer i Danmark og i alt 450 systemer i Skandinavien

Læs mere på www.salvagnini.dk

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109