23948sdkhjf

IC3-slagsmål: Dansk servicevirksomhed kræver millionerstatning af tysk motorgigant

Den lille danske dieselservice-virksomhed Fleco med base i Frederiksværk kræver nu erstatning på fem mio. kr. plus renter fra den tyske motorproducent Deutz AG.

Erstatningskravet kommer i kølvandet på konkurrencesagen om service og reparation af mere end 400 Deutz dieselmotorer i de danske IC3 tog.

Motorerne skulle være serviceret af Fleco, som i år 2010 indgik aftale med DSB om opgaven, men Fleco oplevede efterfølgende, at adgangen til unikke og originale Deutz reservedele blev lukket ned fra Deutz AG og motorgigantens datterselskab Diesel Motor Nordic.

Dermed var forhindret Fleco i at løse opgaven for DSB, som blev tvunget tilbage i en serviceaftale med Deutz.

- Jeg synes, det er meget rimeligt, hvis vi i Fleco får en erstatning, for Deutz er nu blevet dømt tre gange i denne her sag, siger Fleco-direktør Michael Sjøgaard.

Afgjort tre gange

Michael Sjøgaard henviser dermed til, at Deutz AG og datterselskabet Diesel Motor Nordic i først Konkurrencerådet, derefter Konkurrenceankenævnet og siden Sø- og Handelsretten er fundet skyldige i at have brudt konkurrencelovgivningen ved bevidst at have afskåret Fleco fra at købe de vitale motordele fra Deutz.

- Vi har stævnet Deutz for fem millioner kr. og kravet er indgivet til Københavns Byret. De fem mio. kr. er faktisk meget lille beløb, for vi har ikke medregnet tabt image, tabte ordre, chikane i markedet eller svie og smerte, siger Michael Sjøgaard.

Han forklarer, at erstatningskravet er rejst så simpelt som muligt for at sikre den lettest mulige sagsbehandling i en i forvejen yderst kompleks og omfattende sag, hvor næste kapitel skrives i Østre Landsret, der på et endnu ikke fastlagt tidspunkt skal behandle Deutz AG’s anke af Sø-og Handelsrettens afgørelse fra januar i år.

Ukendt tidshorisont

Når Fleco har indsendt erstatningskravet til Københavns Byret skyldes det, sat det er anklagemyndigheden, der efter afgørelsen i Konkurrenceankenævnet kører den strafferetlige del af sagen mod Deutz og Dieselmotor Nordic.

Anklagemyndigheden rejste i 2017 tiltale mod Deutz AG og Diesel Motor Nordic og en navngiven direktør i Deutz for brud på konkurrencelovgivningen. Den straffesag er sat i bero, indtil der er afklaring i ankesagen i landsretten om konkurrencesagen.

Fleco og Michael Sjøgaard har endnu ikke hørt, hvornår og hvordan retten vil behandle erstatningskravet, men Michael Sjøgaard, at afgørelsen i erstatningssagen ligeledes kommer til at afvente afgørelsen i ankesagen i selve konkurrencesagen fra landsretten.

Artiklen er en del af temaet Konkurrence-slagsmål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095