23948sdkhjf

MIR i medvind: Nu investerer de helt store virksomheder i vores robotter

Den danske producent af mobile robotter, MIR, er kommet fremragende fra start i 2021. Salget af de mobile robotter i første kvartal er steget med 55 procent i forhold til første kvartal 2020. Dermed leverer MIR sit bedste Q1-resultat nogensinde, skriver virksomheden.

Det er blandt andet store virksomheder som Novo Nordisk, Ford og Honeywell, som har investeret i MIR-robotter.

De selvkørende robotter vinder indpas i bilindustrien og i elektronikindustrien, og de er også på vej ind i forbrugsvarer, medicinalindustri og logistik.

Flere multinationale virksomheder har nu erstattet pilotprojekter med fuldskalaprojekter med store flåder på op til 50 robotter. MIR glæder sig også over, at virksomhedens robotter er kommet ind i kernen af virksomhederne.

- Vores kunder implementerer robotter direkte i deres kerneproduktion, og derfor skal vores robotter være i industriel kvalitet. En del af årsagen til det stærke resultat i Q1 er en stor vækst i salget af vores nyeste robot, MiR250. Den er netop bygget i robust kvalitet til industrien, samtidig med, at den er agil og markedets sikreste robot til dynamiske produktions- og logistikmiljøer, siger Søren E. Nielsen, adm. direktør for MIR.

26 nyansatte

Som følge af den stærke vækst har MIR i første kvartal ansat 26 nye medarbejdere. Det svarer til omkring 10 procents medarbejdervækst. Og flere medarbejdere er på vej. MIR har i øjeblikket 21 nyopslåede stillinger globalt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094