23948sdkhjf

Nøgletal bekræfter: Industrien er tilbage i højt gear efter corona

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at industriproduktionen steg med 5 pct. i marts måned.

Med fremgangen i marts er industriproduktionen på det højeste niveau siden december 2018.

Det sætter ifølge cheføkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv en tryk streg under, hvor hurtigt genopretningen er gået i den danske fremstillingsindustri ovenpå coronapandemien.

- Det er godt nyt for dansk økonomi. Det betyder, at danske økonomi ikke bliver lige så hårdt ramt i 1. kvartal, som man ellers kunne have frygtet, siger Kristian Skriver i en kommentar til tallene.

Forklaringen på den flotte genopretning går to på ben. For det første fylder medicin og vindmøller forholdsvis meget af den danske fremstillingsindustri.

Dertil er der god fremgang på flere af vores eksportmarkeder, som kommer den danske fremstillingsindustri til gode.

 Og udsigterne ser også fine ud.

- Fremstillingsindustrien på flere af vores største eksportmarkeder melder i øjeblikket om gode udsigter. Det er særligt på vores nærmeste eksportmarkeder i Sverige og Tyskland, hvor optimismen er stor. Hos den svenske fremstillingsindustri er optimismen stor, når vi ser på PMI-tallet, der er et godt plejemærke for fremtiden. PMI-tallet for den svenske fremstillingsindustri er på det højeste niveau siden 1994, siger Kristian Skriver.

Ordreindgangen i den tyske fremstillingsindustri viste fremgang på tre pct. fremgang i marts sammenlignet med februar. Samtidig var ordreindgangen næsten 28 pct. højere end for et år siden. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094