23948sdkhjf

Her vil regeringen placere ny maskinmesteruddannelse

Regeringen vil oprette maskinmesteruddannelser i Sønderborg og i Thisted. Det kom frem under regeringens pressemøde i går, hvor statsminister Mette Frederiksen var flankeret af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad. Regeringen vil flytte eller oprette 25 uddannelser i udenfor de tre største byer. Heriblandt altså maskinmesteruddannelsen. 

 At regeringen vil oprette en maskinmesteruddannelse i Sønderborg glæder Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen, begejstret.
 
- Vi er rigtig glade for, at man ser potentialet i Sønderborg-området, og at vi bliver tilgodeset med en ny, stærk uddannelse som maskinmesteruddannelsen. Der er blevet lyttet til vores styrkepositioner, så vi uddanner unge til job i de brancher, der stærke eller er ved at blive det i vores område. Maskinmestre vil have de rigtige kompetence, der kommer til at udvikle og implementere nye energirigtige og grønne løsninger, og på den måde passer uddannelsen perfekt ind i vores styrkepositioner, siger borgmesteren i en pressemeddelelse og henviser til Sønderborg Kommunes resultater i klimaomstillingen gennem Project Zero. 

Maskinmesteruddannelsen er en bred, teknisk uddannelse, hvor man bliver professionsbachelor, og som giver maskinmesteren kompetencer til at lede, drifte og optimere energisystemer.  Maskinmestre får ofte job i større eller mindre industrivirksomheder, energiselskaber, byggebranchen, offshore og lignende som projektleder, miljø- og kvalitetschef, teknisk chef, driftsleder eller energirådgiver.

Også i Nordjylland er der glæde over udsigten til at få en maskinmesteruddannelse til Thisted. Thisteds borgmester, Ulla Vestergaard (S), er begejstret for udsigten til et nyt uddannelsestilbud i Thisted.

- Det er rigtigt tænkt. Samtidig er jeg glad for, at man vil forhøje taxametertilskuddet uden for de store byer. Det giver mulighed for, at der kan oprettes nogle små hold i en by som Thisted, siger Ulla Vestergaard til Nordjyske.

Originalartikel: https://www.tvsyd.dk/soenderborg/regeringen-vil-placere-maskinmesteruddannelse-i-soenderborg-det-er-tiltraengt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094