23948sdkhjf

Holstebro-fabrik henter produktion hjem fra USA

I 152 år er der fremstillet tobak i Holstebro, og det er fortsat en overordentlig levedygtig industri.

I 2020 er produktionen hos Holstebro-afdelingen af Scandinavian Tobacco Group øget med 14 procent, og der er ansat flere nye medarbejdere. Det hænger blandt andet sammen med, at Scandinavian Tobacco Group har lukket sin fabrik nær Atlanta i USA og flyttet en del af produktionen til Holstebro. Men det spiller også ind, at omsætningen er gået op under corona, konstaterer fabrikschef Jonas Mathiesen i en pressemeddelelse.

I dag er der ansat knap 100 medarbejdere på koncernens to fabrikker i Holstebro. Tilberedningen af tobak på den gamle fabrik nær bymidten fungerer i to-holdsskift, mens tre hold bemander produktion og pakkeri i syv år gamle bygninger i et nyere industrikvarter.

- Fabrikken i USA fremstillede produkter, der lignede vores. Vi havde fri kapacitet, og det er koncernens mål at konsolidere produktionen, fortæller Jonas Mathiasen.

Ved overflytningen fra USA er der sket ombygning af en del af produktionsapparatet i Holstebro. Stigningen i produktionen har gjort, at de nye medarbejdere har skullet læres op meget hurtigt.

Aktieboom

 I Holstebro fremstilles der især finskåren tobak til rulning af cigaretter. Der er vækst til blandt andet det tyske marked i et særligt ekspansionsprodukt, hvor tobakken først fryses og senere varmes op med nærmest en popcorneffekt.

Tobaksfremstilling skete tidligere med håndkraft, og på et tidspunkt var der ansat omkring 1.200 i Holstebro. Men i dag er produktionen højteknologisk og senest udvidet med kodning af hver enkelt pakke, så den ved myndighedskontrol kan spores tilbage til en lovlig produktion.

Mange af medarbejderne i Holstebro har været ansat i en årrække, og en del af dem har sat penge i aktier i deres virksomhed. Det har været en lønsom investering de seneste 14 måneder. Scandinavian Tobacco Group præsterer økonomisk bedre end nogensinde, og aktiekursen er fordoblet fra en bund under udbruddet af corona i marts i fjor frem til maj i år, fremgår det af pressemeddelelsen.

Scandinavian Tobacco Group beskæftiger på verdensplan 11.000 medarbejdere og omsætter for cirka otte milliarder kroner.

Scandinavian Tobacco Group i Holstebro har gennem 2020 kørt med 14 % forhøjede volumener i produktionen og ansat flere, blandt andet fordi der er flyttet fabrikation fra USA til Vestjylland og på grund af corona. 

Artiklen er en del af temaet Industri&fødevarer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109