23948sdkhjf

Massive investeringer: Nye maskiner vælter ind på fabrikken

Der bliver investeret massivt i maskiner hos JB Metalindustri i Ølstykke

Et automatiseret højlager med tilhørende laserskæreranlæg er hjertet i produktionen, der netop er blevet opgraderet med 1800 kvadratmeter og flere nye maskiner.

Det gælder en ny panelbukker og kantpresse med automatisk værktøjsveksler fra Trumpf, der begge stod klar til brug omkring årsskiftet.

Og så gælder det den rørlaser, som JB Metalindustri har taget i brug her i foråret.

- Vi bruger vores overskud til at investere i maskiner. Det er med til at fastholde vores medarbejdere, at vi er med fremme på den del, og det er også med til at højne arbejdsmiljøet, siger fabriks-ejer Jørgen Jensen.

Han er stor tilhænger af maskiner fra Trumpf, og faktisk er tilhørsforholdet ved at udvikle sig til, at interiøret i fabrikken er malet i Trumpfs farver.

På panelbukkersiden har Jørgen Jensen dog netop været en tur omkring Salvagnini, som ifølge fabriksdirektøren stod med den bedste maskine, da han for fem år siden havde brug for en ny panelbukker.

I dag har Jørgen Jensen solgt Salvagnini-anlægget til Tyrkiet og udskiftet med et anlæg fra Trumpf.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078