23948sdkhjf

Økonom slår fast: Industriproduktion genoprettet efter corona

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens produktion faldt med 3,6 pct. i april. Faldet kommer efter en kraftig stigning på 4,4 pct. i marts.

Det lille fald i april er dog ikke i nærheden af at vække bekymring hos seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.

Han heviser til, at det lille fald kommer ovenpå en meget kraftig stigning i industriproduktionen i marts.

- Når vi ser over de seneste tre måneder, har industrien haft en pæn vækst. Med fremgangen de seneste måneder er den danske industriproduktion nu genoprettet efter coronapandemien, siger Kristian Skriver i en kommentar til de nye tal.

Han kalder det godt nyt for dansk økonomi.

- Mens serviceerhvervene i starten af 2021 har lidt under smittespredningen og restriktionerne, har der virkelig været flot fremgang i industrien. Det betyder, at dansk økonomi ikke bliver lige så hårdt ramt i starten af 2021, som man ellers kunne have frygtet, siger han.

Kristian Skriver ser samtidig positive udsigter for industrien, hvis han kigger lidt længere fremad.

- Optimismen i industrien er høj på flere af de centrale danske eksportmarkeder som Sverige og Tyskland. Dansk Erhverv har på baggrund af vores Input-output-model fundet, at 70 pct. af produktionen i den danske fremstillingsindustri i sidste ende bliver solgt til udlandet. Det er godt nyt for industrien og dansk økonomi, når der er damp på kedlerne på vores vigtigste eksportmarkeder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083