23948sdkhjf

Hvidvask-sag trækker ud: Sigtede skal blive bag tremmer

Der er ingen tegn på, at der er et anklageskrift på vej i sagen om hvidvask for 200 mio. kr. gennem en række virksomheder i industrien.

I hvert fald har de seks sigtede i den store sag om hvidvask for ar ved et retsmøde i Kolding fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) til Jern & Maskinindustrien

De seks varetægtsfængslede personer er sigtet og mistænkt for gennem en række industrivirksomheder og teknikleverandører til metalindustrien at have lavet et set-up med udstedelse af fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til flere hundrede danske virksomheder med det formål, at virksomhederne kunne anvende fakturaerne til at få hvidvasket penge.

Det er yderst vanskelligt at indhente yderligere information om politiets arbejde med sagen, som kører for lukkede døre. Det er derfor ikke muligt at få svar på, hvor langt politiet er med efterforskningen af sagen, og hvornår der kan forventes at blive rejst tiltale mod de sigtede.

Det er heller ikke muligt at få klarhed over, om andre personer er blevet sigtet i sagen, hvor flere virksomheder i blandt andet Kolding er involveret.

Det fremgår af sigtelserne mod de seks personer i sagen, at de ifølge politiets overbevisning vidste, at de mange penge stammede fra krimminelle handlinger.

Artiklen er en del af temaet Hvidvaskning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11