23948sdkhjf

Vanvittige råvarepriser udløser ny arbejdspukkel

De tårnhøje priser på råvarer har udløst en ny arbejdspukkel til landets underleverandører.

Det gælder blandt andet på tilbudssiden, hvor de høje råvarepriser har sat fart i jagten på de gode tilbud.

- Mange indkøbere beder om rigtig mange tilbud hos underleverandørerne lige nu, fordi indkøberne jagter den billigste pris. Det giver underleverandørerne ekstraarbejde, for det er jo meget nemt for en indkøber at bede om et tilbud, men det tager tid at regne det igennem, siger Edward Lorentzen, som er industrikonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

Han oplever udfordringen blandt arbejdsgiverorganisationens medlemmer, hvor blandt andet Lem Beslagfabrik har været fremme i arbejdsgiverorganisationens eget medie Industri & Teknik og beskrive . Her fremgår det, at Lem Beslagfabrik aldrig oplevet noget lignende.

- I en mindre virksomhed som vores med 30 mand er det utroligt meget arbejde, vi skal bruge for at kalkulere og afgive priser på de mange forespørgsler. Jeg husker ikke, at vi tidligere har fået så mange henvendelser, som vi oplever for tiden, siger fabrikant Peter Lambæk fra Lem Beslagfabrik til Industri & Teknik.

Pas på kontrakterne

Men det er ikke kun på tilbudssiden, at landets underleverandører og metalvareproducenter har fået ekstra sved på panden.

For stålpriserne er på grund af de høje priser blevet et konkurrenceparameter, der skal holdes øje med hver eneste dag. Derfor har metalindustrien også selv intensiveret arbejdet med at finde de rigtige råvarer til den rigtige pris.

- Vi har blandt vores medlemmer flere smede- og konstruktionsvirksomheder, som i forbindelse med nogle kontrakter har haft råvareproblematikken tæt inde på livet. Hvis du har givet et tilbud for fem måneder siden på en stålkonstruktion, så koster samme konstruktion et helt andet beløb i dag, påpeger Edward Lorentzen.

Han opfordrer derfor også til skærpet opmærksomhed, når der bliver skrevet under på kontrakter med stor andel af råvarer.

- Det er altafgørende, at man sikrer sig mod prisstigninger i sine tilbud og kontrakter lige nu, siger Edward Lorentzen.

Han henviser til, at paragraf 35 i AB18 i netop den forbindelse kan tages i brug.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093