23948sdkhjf

AVN-gruppen satser massivt på HI-messen: Alle selskaber er med i Herning

Teknikleverandøren AVN kommer til at sætte markant præg på årets udgave af HI-messen.

For AVN kommer til Herning til oktober med alle selskaber, og det gælder både AVN Teknik, AVN Hydraulik, AVN Pladeteknik og Masytec, hvor sidstnævnte blev en del af AVN Gruppen tilbage i starten af maj i år.

- Selvom vi kan klare mange møder over Teams, Skype og Zoom, så ved alle at den personlige dialog og interaktion ved fysisk at være til stede giver en helt anden nærhed og dimension, siger koncerndirektør i AVN Teknik, Ole Krabbe om baggrunden for den massive satsning på HI-messen.

Han opfordrer industrien til at bakke op om messen.

- Der sidder måske en del direktører eller virksomhedsledere, som lige nu overvejer, om det er værd at bruge de ressourcer og udgifter på at udstille, fordi det ofte er svært at måle den præcise effekt og ROI. At udstille på en messe er også en investering i branding af virksomheden, og du kan så et frø, som senere kan udvikle sig. Flere gange har vi oplevet, hvordan en god dialog og kontakt med en potentiel kunde på messen udviklede sig til et omfattende projekt, lyder det fra Ole Krabbe.

Sidst HI-messen åbnede dørene i år 2019 stod over 700 udstillere klar til at tage imod besøgende fra industrien, og der gik 20.500 menneskjer igennem dørene for at besøge Hi-messen.

I år finder messen sted 5. - 7. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094