23948sdkhjf

Stålgrossist lukker hul i markedet

Den rustfri stålgrossist Damstahl har netop lanceret levnedsmiddelrøret Super Dairy H3.

Røret lukker ifølge grossisten et hul i sortimentet og giver et nyt samspil mellem pris og kvalitet.

Da Damstahl udviklede Super Dairy-serien af levnedsmiddelrør og fittings, var tanken at udvikle verdens bedste levnedsmiddelrør, men projektet var et stykke af vejen skudt lidt over målet prismæssigt og kvalitetsmæssigt i forhold til levnedsmiddelbranchen, oplyser den rustfri stålgrossist selv.

Det første rør i serien var af typen H4/H3, hvilket modsvarer en ruhedsværdi (Ra) på maks. 0,4 og 0,8 på henholdsvis den indvendige overflade og i svejsezonen.,

- Røret vandt ikke den forventede udbredelse i levnedsmiddelbranchen, men til gengæld fik røret en kæmpe succes i den farmaceutiske industri. Vi vil fortsat kunne levere rør i henhold til (Ra) 0,4 / 0,8 siger Carsten Johnsen, salgschef for rør og fittings hos Damstahl.

Erfaringen har fået Damstahl til at udvikle Super Dairy H3, der har en Ra-værdi på maks. 0,8 på både den indvendige overflade og i svejsezonen. Det modsvarer de tilhørende fittings, der på den indvendige overflade har nøjagtig samme Ra-værdi.

- H3 er et trin op i forhold til branchestandarden efter EN 10357, der har Ra-værdier på 0,8 og 1,6 på henholdsvis overflade og i svejsezonen. Men prismæssigt er det samtidig et trin ned i forhold til H4/H3-røret, siger Carsten Johnsen.

Han peger på at ruhedsværdierne er afgørende i kampen mod korrosionsangreb og bakterievækst. Hvis en mejeriproduktion angribes af bakterievækst, er det kostbart at udbedre.

- Prisforskellen fra vores standard-levnedsmiddelrør til Super Dairy H3 er på et niveau, hvor det er værd at inddrage risikoen for bakterievækst i anlægget. Vores standard-levnedsmiddelrør lever naturligvis fuldt op til branchens hygiejnekrav, men med H3 kan man sikre produktionen endnu bedre, siger Carsten Johnsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08